Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Remisstimen fortsætter

Også det ottende matchparti mellem verdensmester Magnus Carlsen og udfordreren Fabiano Caruana sluttede med en remis. Dermed tangeres rekorden for flest indledende remiser i en VM-match. I 1995 endte de første otte partier også remis mellem Kasparov og Anand i New York. 

 

Dagens parti blev igen Siciliansk, men i stedet for Rossolimo, som i de første tre partier, valgte Caruana åben Siciliansk. Carlsen spillede Sveshnikov, og Caruana valgte det lidt mindre populære 7.Sd5. De fik en stilling, hvor Carlsen angreb på kongefløjen, mens Caruana spillede på dronningefløjen. Der blev gået til den, og efter 18...g5 var det hele lidt uklart, men Carlsen fik dog ikke rigtig noget konkret, og Caruana begyndte at opbygge en ordentlig fordel. Caruana havde rigtig gode muligheder, og stod klart bedst, men missede sine chancer, og efter 24.h3 røg det meste af fordelen. Kort efter endte det ud i et uligfarvet løberslutspil med et tårn hver, og der blev taget remis kort efter. Det var første gang i matchen at hvid fik en fordel i åbningen. 

 

 

Håndtryk inden dagens parti, hvor Caruana med hvid havde chancen undervejs. Foto: worldchess.com

 

Dagens parti: 

 

 

 

Resterende program for VM-matchen:
Onsdag den 21. november kl. 16:00: 9. matchparti
Torsdag den 22. november kl. 16:00: 10. matchparti
Fredag den 23. november: Fridag
Lørdag den 24. november kl. 16:00: 11. matchparti
Søndag den 25. november. Fridag
Mandag den 26. november kl. 16:00: 12. matchparti
Tirsdag den 27. november: Fridag
Onsdag den 28. november: Eventuel tie-break

 

Der er flere steder at følge matchen:

 

www.chess.com

www.chessbomb.com

www.chess24.com

www.chessdom.com

 

Har man norsk TV i sin kanalpakke sender NRK1 dagligt live fra dagens parti kl. 15.45, hvor der er direkte kamera fra spillestedet. Efter et par timer forsætter livesendingen på NRK2.

 

Den officielle hjemmeside: worldchess.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort nyt uge 46

DM i Skoleskak & Læringsfestival foregår på Den frie Lærerskole i Ollerup på Fyn i weekenden fra den 23.-25. november. Over 200 skoleelever er tilmeldt og der skal findes danmarksmestre i Skoleskak i seks aldersgrupper. Fredag aftens skal der derudover også kåres lynmestre. Festivalen består også af begynderundervisning for børn og voksne, notaionsværksted, en peptalk ved en endnu ukendt stormester samt masser af socialt samvær. Se mere her.

 

Finalen ved Kvindernes VM i Khanty-Mansiysk står mellem den forsvarende mester GM Ju Wenjun fra Kina og GM Kateryna Lagno fra Rusland. I semifinalerne vandt Ju Wenjun med 1½ - ½ over russiske GM Alexandra Kosteniuk, mens Kateryna Lagno måtte ud i hurtigskakomkamp inden GM Mariya Muzychuk fra Ukraine var elimineret.  Finalen spilles over fire klassiske partier, hvorefter man evt. går over til hurtigskakomkamp. Første finaleparti blev remis i dag mandag. Der resterer ikke flere fridage i turneringen, så verdensmesteren er fundet senest på fredag. Se mere her.

 

Den årlige venskabskamp mellem Hillerød og Allerød over 20 brætter, der spillede dobbeltrunde, endte med en sejr på 25-11 til Hillerød. Enkeltresultater fra matchen: HER

 

I programmet "The Human Limits II (2:2)" på DR fornylig, var der er meget spændende sekvens om skak og den menneskelige hjerne. Se klippet her, hvor man kommer til skakken 36 minutter inde i programmet.

 

Senior VM er gået igang i Bled i Slovenien med flere danske deltagere. Per Stentebjerg-Hansen spiller med i Open 50+,  Margarita Baliuniene er med i Kvinder 50+ mens IM Bent Sørensen, Jens Hartung-Nielsen, Jens Kølbæk, Peter Nielsen og Michael Marshall er med i Open 65+ gruppen. Se mere her.

 

Københavnsmesterskabet i lynskak 2018 spilles hos K41 i Valby på fredag 23. november fra kl. 19.00. Indskud skal dog være betalt senest 18.30. Tilmelding her.

 

k41

K41 ligger på hjørnet af Mellemtoftevej og Rughavevej lige ved Valby Station. Foto: Thomas Vestergård

 

7. matchparti endte også remis

 

 

Det 7. matchparti mellem verdensmester Carlsen og udfordrer Caruana endte med en begivenhedsløs remis efter 40 træk. Det var anden dag i træk, at Magnus havde hvid uden at kunne skabe sig en fordel. På pressekonferencen efter partiet var Carlsen ikke tilfreds med sit spil i dagens parti, og nævnte at han muligvis kunne have spillet 15.Sce4, hvis han ville prøve noget, men lysten til at tage chancer virkede ikke til være der i dag. 

 

Dagens parti:

 

 

 

Claus Marcussen, der er formand for Fredericia Skakforening, har været i London til VM-matchen, og skriver her til skak.dk om hans oplevelse af en dag på spillestedet:

 

Tidlig fredag morgen drog Tim Halvorsen og jeg til London, hvor vi mødtes med Kurt Klifoth. Formålet med rejsen var selvfølgelig Carlsen – Carauana og matchens 6. parti. Jeg har tidligere været i udlandet for spille, men det var første gang som tilskuer.


Der er skrevet meget om selve matchen, så jeg vil i stedet fortælle om stemningen på stedet. Grundet flyforsinkelse kom vi først til spillestedet lige før kampstart. Der foregår security -check på vej ind, så når alt bagage er med, tager det lige lidt ekstra tid.


Spillestedet indeholder forskellige områder. Kommentatorrum, shop, café m.m. Og vigtigst af alt selvfølgelig spillelokalet. Tilskuere får adgang hertil i hold – der er plads til ca. 200 ad gangen, Så efter ankomsten var det vigtigt at få en adgangsbillet. Så kommer man ind i salen for en periode af 30 minutter.

 

Kø foran indgangen til spillestedet. Foto: Claus Marcussen 


Indtil vores første tid i salen (15.20) besøgte vi Judith Polgar og Anna Rudolf i kommentatorrummet. De har selvfølgelig ikke konkrete varianter så tidligt i partiet, men mere lidt generelle betragtninger om åbningsvalg. Og for at få nok, så kom Kay Burley fra Sky News ind. Hun er den med flest live-sendinger i England, og hun foretog åbningstrækket for Magnus.


Endelig blev det vores tur til at blive lukket ind. På vej ind i salen mødte vi to danskere mere. Preben Sørensen (Evans) og Niels Bindzus (Øbro) var også til stede.


Selve spillesalen består af en scene med de 2 spillere. Foran scenen er der glas – lydtæt formoder jeg. Og så ellers ca. 200 siddepladser på bænke. Tilskuere er i fuldstændig mørke. Overalt høres en stille hvisken; alle er i gang med at analyere en variant. Utroligt spændende for en skakspiller at være en del af, og da Caruana spillede h5 gik der et lille sus igennem publikum; det var ikke det træk der var forventet. Pludselig kommer der en besked på storskærmen at tiden er gået. Hurtigt ud af salen og ned for at booke den næste tid.

 

 

I cafeen er der mulighed for at spille lidt lyn og følge matchen på storskærm. Foto: Claus Marcussen


Sådan går hele dagen med at skifte mellem kommentatorrum og sal – dog bliver en af pauserne brugt på at handle i souvenir-shoppen. På vejen derhen løb vi også på den norske TV kommentator og får en snak med ham. Han får helt ondt af mig da jeg fortæller, at jeg har NRK1, men ikke NRK2.

 

 

I shoppen er der mulighed for at købe VM-merchandise. Foto: Claus Marcussen


Sidst på dagen er der forsvundet så mange tilskuere, at der er fri adgang til salen. Så vi tilbringer primært tiden i salen indtil omkring kl. 9, hvor partiet ender remis. Hele salen klapper og kort efter er spillestedet næsten tømt. Også jeg begiver mig afsted - skal finde et sted at spise. En fantastisk dag er slut. 

 

Resterende program for VM-matchen:
Mandag den 19. november kl. 16:00: 8. matchparti
Tirsdag den 20. november: Fridag
Onsdag den 21. november kl. 16:00: 9. matchparti
Torsdag den 22. november kl. 16:00: 10. matchparti
Fredag den 23. november: Fridag
Lørdag den 24. november kl. 16:00: 11. matchparti
Søndag den 25. november. Fridag
Mandag den 26. november kl. 16:00: 12. matchparti
Tirsdag den 27. november: Fridag
Onsdag den 28. november: Eventuel tie-break

 

Der er flere steder at følge matchen:

 

www.chess.com

www.chessbomb.com

www.chess24.com

www.chessdom.com

 

Har man norsk TV i sin kanalpakke sender NRK1 dagligt live fra dagens parti kl. 15.45, hvor der er direkte kamera fra spillestedet. Efter et par timer forsætter livesendingen på NRK2.

Den officielle hjemmeside: worldchess.com

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9-årige Vitus tæt på mestertitlen

Vitus Bondo Medhus fra Evans i Vejle er kun 9 år og 7 måneder og allerede meget tæt på at kunne kalde sig dansk mesterspiller. Efter flotte resultater i den lokale klubturnering, hvor han hidtil har vundet de første 8 partier, kræver det nu kun en remis i det sidste parti, for at den unge vejlespiller passerer de magiske 1900 i rating. Meget imponerende, da Vitus kun har spillet skak i omkring 2½ år. 

 

Talentet er uomtvisteligt, men Vitus arbejder også hårdt på at forbedre sig. Udover omkring 15 ratede turneringer her i 2018, løser Vitus masser af opgaver på nettet. Indtil videre har han rundet de 20000 taktiske opgaver, hvilket er et meget højt antal. I dagligdagen trænes Vitus af Kim Skaaning i Evans, som tilsikrer at også det positionelle er i orden. 

  

 

Vitus Bondo Medhus i aktion under Ungdoms EM i Riga i september måned. Foto: Mads Boe 

 

Link til klubturneringen i Evans, hvor Vitus har 8/8: HER

 

Med en remis i det afgørende parti, kan Vitus Bondo Medhus skrive sig ind som den hidtil næstyngste danske mesterspillere gennem tiderne med 1900 i rating. Den uofficielle liste ser således ud: 


1. IM Jonas Buhl Bjerre, 9 år og 6 måneder
2. FM Filip Boe Olsen, 11 år og 0 måneder
3. GM Mads Andersen, 11 år og 7 måneder
4. IM Jesper Søndergaard Thybo, 11 år og 10 måneder

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Team Xtracon Køge i udbrud

Team Xtracon Køge forsætter den lige vej mod det danske mesterskab i holdskak. Søndag levede holdet præcis op til Dr. Arpad Emmerich Elos forudsigelse og vandt 6½ - 1½ over BMS.

 

På førstebræt for Team Xtracon Køge fik den italienske stormester Alberto David debut med en sejr over Tobias Rostgaard. Alberto David er født i Italien, men spillede i mange år for Luxembourg, som han har repræsenteret ved OL seks gange.

 

alberto david

GM Alberto David – nyt bekendtskab i dansk skak. Foto: Thomas Vestergård


Team Nordea Skanderborg må være det eneste hold, der kan drille Team Xtracon Køge på vej mod mesterskabet. Skanderborg slog i dag SK1968 med overbevisende 5½ - 2½, hvorefter årstalsklubben må en tur ned under nedrykningsstregen sammen med BMS. Begge klubber har dog allerede mødt Køge og Skanderborg, så det resterende program er ikke så hårdt som de andre nedrykningskandidater.


Søndagens resultater:
BMS – Team Xtracon Køge 1½ - 6½
Team Nordea Skanderborg – SK1968 5½ - 2½
Brønshøj – Nordkalotten 3 - 5
Århus/Skolerne – Jetsmark 4 – 4
Evans – Hillerød 3½ - 4½

 

Stillingen i Xtracon Skakligaen efter 3. runde:
1. Team Xtracon Køge, 20½ brætpoint, 6 matchpoint
2. Team Nordea Skanderborg, 17½ brætpoint, 6 mp
3. Jetsmark, 15 brætpoint, 5 mp
---
4. Århus/Skolerne, 13 brætpoint, 4 mp
5. Nordkalotten, 11½ brætpoint, 3 mp
6.-7. Brønshøj, 10 brætpoint, 2 mp
6.-7. Hillerød, 10 brætpoint, 2 mp
8. Evans, 8½ brætpoint, 0 mp
---
9. SK1968, 8 brætpoint, 2 mp
10. BMS, 4½ brætpoint, 0 mp


Efter de første tre runder er der 3 spillere tilbage med maksimumpoint i Xtracon Skakligaen: IM Mads Hansen fra Skanderborg og de to Køge-spillere IM Martin Percivaldi og GM Hans Tikkanen.

 

martin percivaldi_nov2018
IM Martin Percivaldi – har scoret 3 af 3 for Team Xtracon Køge. Foto: Thomas Vestergård


Holdleder for Team Xtracon Køge, Henrik Mølvig, fortalte før dagens runde i Ballerup, at udover at vinde den bedste række, er det også klubbens ambition at klare sig godt ved næste års Europa Cup.


Se enkeltresulteter, stillinger med mere på Divisionsturneringens hjemmeside: holdskak.skak.dk/TeamTour/Index/36

 

Kommende begivenheder

 DM i Skak 2019

 

 Hurtig DM Senior

ccc2019

 politiken cup

Afsluttede begivenheder

 

 Hurtig DM Senior

 Odense Mesterskabet 2017

 20banner

 Aarhus Festuge 2017

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media