Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Kort nyt uge 49

Lørdag den 9. december afholdte Amager Skakskole ungdomsturnering i Prismen i Holmbladgade. JGP Amager er en del af København Skak Unions Junior Grand Prix, og årets udgave havde deltagelse af 55 ungdomsspillere.

 

Gruppevindere i turneringen blev:
Gruppe B: Fabian Schiøler Würtz, 2 point af 5
Gruppe C: Donald Brinch, Greve Skakklub, 4½ point af 5
Gruppe D: Paulius Meskenas, Køge Skakklub, 6 point af 6
Gruppe E: Karl-Emil Elmer Nielsen-Refs, Amager Skakforening, Jeppe Hald Falkesgaard, Brønshøj Skakforening og Vedant Kumar Saravana, alle 5 point af 6
Gruppe F: Elin Wu, Nørrebro Skakklub, 7 point af 7.

 

 

55 spillere deltog i Amager Skakskoles ungdomsturnering. Foto: Sigfred Haubro 

 

Læs mere på Københavns Skak Unions hjemmeside: http://www.kobenhavnsskakunion.dk/

 

 

Der var fuldt program i den tyske liga i den forgangne weekend. I Bundesligaen var GM Sune Berg Hansen i kamp for Hamburg, hvor begge partier endte remis mod spillere på over 2600 i rating. GM Mads Andersen fik for Solingen 1½ point i weekendens to kampe, og havde fornøjelsen af at være på det vindende hold mod netop Hamburg, som blev besejret med 5½-2½. Solingen er med i topstriden om mesterskabet, hvor både Baden Baden og Solingen har vundet alle deres seks første kampe. 

 

I 2. Bundesliga fortsatte danskerholdet SG Turm Kiel deres sejrsrække, da de vandt deres fjerde sejr i denne sæson. Der var sejre til GM Jakob Vang Glud og GM Carsten Høi mens IM Thorbjørn Bromann og IM Klaus Berg spillede remis. FM Mads Boe tabte som den eneste på holdet.

 

I Oberliga Nord Nord tabte Bargteheide til Lübeck med 5-3. Både IM Jens Ove Fries Nielsen og Bjarne Light spillede remis. I samme række vandt Preetzer mod Diagones med 5-3. IM Steffen Pedersen tabte.

 

Der er endnu få ledige pladser i den traditionsrige ØBRO Nytår. GM Johnny Hector fra Nordkalotten topper listen af de nuværende 64 tilmeldte spillere. Turneringen har plads til 70 deltagere. så tilmelding skal snart ske! Se deltagerlisten og tilmeld dig: HER

 

 

Lunds Akademiska Schackklubb (LASK) søger interesserede spillere til "LUND INTERNATIONAL" som spilles i Lund fra den 2. januar til den 6. januar. Til den lukkede IM-gruppe søger klubben nogle spillere der gerne vil lave normer, samt også nogle titelholdere der vil tage kampen op med normjægerne. I den åbne turnering er der også stadig ledige pladser. Se mere om turneringerne: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kunstig intelligens slår Stockfish

Googles datterselskab DeepMind har udviklet en selvlærende algoritme kaldet AlphaZero, der på bare fire timer lærte sig selv at spille skak og derefter slog verdens bedste skakprogram, Stockfish, med 64 – 36. AlphaZero vandt 28 partier mens 72 partier blev remis. 

 

Det traditionelle skakprogram Stockfish er udviklet af mennesker, der har skrevet en række regler som programmet bruger som retningslinjer. Det kunne være at løberen er god, hvis den står på en åben diagonal etc. AlphaZero derimod fik kun udleveret reglerne og spillede så mod sig selv i fire timer, hvad der blev til 300.000 træk, og på denne baggrund havde den en spillestyrke, der var bedre end programmet, der var baseret på menneskers regler og koder.


Perspektiverne i denne kunstige intelligens er både fascinerende og lidt skræmmende. Danmarks Radio bringer her en dybere artikel om fænomenet, hvor de også viser et interview som GM Peter Heine Nielsen har givet til chess.com. Her fortæller han blandt andet, at flere af de partier, han har set, er ganske spektakulære og at AlphaZero kan få menneskers forståelse for skakspillet op på et højere niveau. Samtidig frygter han ikke, at det bliver skakspillets død. Der har været op og nedture for skakken gennem historien, og dette er en af opturene, ifølge Peter Heine Nielsen.


En anden artikel, der er god at blive klogere af og har mange fine henvisninger, er Eric Bentzen fra Nørresundby Skakklubs nyeste blogindlæg, Kunstig intelligens og blå mærker.


I skyggen af AlphaZeros sejr over Stockfish er det uofficielle verdensmesterskab for skakprogrammer, TCEC (Top Chess Engine Championship), netop blevet afgjort. Her vandt Houdini i finalen over Komodo med 53 – 47. Se mere om dette mesterskab her

 

skakbrikker

Kort nyt uge 48

Københavns Skak Union arrangerer hvert år en juniorholdturnering. Turneringen er for 4-mands hold og bliver rated, da der spilles med lang betænkningstid. Årets udgave startede lørdag den 2. december med 16 hold på Tapeten i Ballerup. Efter de første 3 runder fører Caissa Gladsaxe der har vundet ale kampene  Link til turneringstavlen: HER

 

 

Præstø (Black Nights) slår Nørrebro (Brobizz1) med 3-1. Foto: Morten F. Jensen

 

Den 9. december i tidsrummet kl. 11:00 til 16:00 holder Dansk Skaksalg åbent hus. Mette og Mikael Rask glæder sig til at byde alle kunder inden for i butikken på Skerningvej 2, 5750 Ringe, hvor der vil være mulighed for at få en skaksnak, se på bøger, materialer med videre. Bliver du fristet af en julegaveide - og måske en til dig selv - så glæd dig over at der er 10 % på alle ikke nedsatte varer, som afhentes på dagen. Der er kaffe og te på kanden - vel mødt! link til hjemmesiden for Dansk Skaksalg: http://www.skaksalg.dk/

 

Jetsmark Skakklub afholdte lørdag den 2. december Jesper Søndergaard Thybos receptions turnering, som var en del af Nordjysk Grand Prix. Udover at fejre europamesteren på hjemmebane i Pandrup blev der spillet en stærk hurtigskakturnering. Mesterklassen blev vundet af GM Allan Stig Rasmussen med 7/7 foran IM Jesper Søndergaard Thybo og Rasmus Thøgersen der begge fik 5½ point. Basisklassen blev vundet af Henning Larsen fra Aars der gik ubesejret gennem turneringen med 5½ af 7. Link til resultater for turneringen: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets Skakspiller 2017

 

For 9. gang er det op til DSUs medlemmer at vælge Årets Danske Skakspiller, der indtil 2008 blev udnævnt af de danske skakjournalister. 

 

Igen i år har medlemmerne indflydelse på hvilke spillere, der skal nomineres for præstationer i 2017. Indtil nytårsaften kan man på mail til Denne email adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller på DSUs debatforum på Facebook bringe en spiller i forslag med en kort begrundelse.

 

Blandt de foreslåede spillere vil udvalget bag Årets Danske Skakspiller, der består af en af de to redaktører af Skakbladet, Jan Løfberg og de fire medlemmer af Dansk Skak Unions informationsudvalg som er Palle Skov, Jakob Aabling-Thomsen, Thomas Vestergaard og Mads Boe, udvælge omkring 20 finalister. Disse ca. 20 kandidater vil blive offentliggjort på skak.dk senest onsdag den 3. januar.

Mellem onsdag den 3. januar og fredag den 12. januar kan DSUs medlemmer så stemme på kandidaterne ved at vælge nummer 1 til 10 i prioriteret rækkefølge. I sammentællingen vil en førsteplads give 12 point, en andenplads 10 point, tredjeplads 8 point og derefter 7-6-5-4-3-2 og 1 point.

Måden som afstemningen foregår på i år er i lighed med sidste år baseret på, at man har login til Dansk Skak Unions kartotek. Hvis man ønsker at deltage i afstemningen finder man den i sit personlige login, hvor man vælger afstemningen og herefter giver sine 10 foretrukne kandidater placeringsnumre fra 1 til 10, hvor 1 er den bedste.

 

Som nævnt skal man stemme via sit personlige login. Har man endnu ikke fået et login, kan man bestille det via sin ratingprofil (man klikker på sit eget navn på en af ratinglisterne, og bestiller et login via det link som findes på profilkortet), eller man kan alternativt tage kontakt til sin hovedkreds kartoteksfører som kan være behjælpelig. Bemærk: Man kan ikke forvente at et login kan oprettes kort før sidste frist for afgivelse af stemme, så hvis man er interesseret i at deltage, bør man bestille sit login i god tid. Uanset hvordan det bestilles, skal der en DSU-frivillig ind over og hjælpe med at ekspedere et login.


Er du i tvivl omkring medlemslogin? Se tidligere artikel om medlemslogin på skak.dk: HER 

 

Den oprindelige initiativtager til uddelingen af den danske Skak-Oscar, journalist og forfatter Svend Novrup, giver afstemningen disse ord med på vejen: 

 

"Årets skakspiller er en titel, der skal tildeles en spiller, der har præsteret et strålende kvalitativt resultat i det forløbne år. Et, som ikke-skakspillere kan anerkende som ekstraordinært. Det skal dog ikke nødvendigvis være årets bedste enkeltresultat, da der tages et vist relativt hensyn til forventninger, især overgåede, og hastig fremgang. Man bør ikke kunne blive Årets Skakspiller ved som en overraskelse at vinde NM i skoleskak, for det er ikke en titel, som den store offentlighed vil forstå som storslået, men vinder en IM et GM-turnering og yderligere har nogle stabile resultater i et år, kan han vinde foran fx en Peter Heine, der laver større præstationer ratingmæssigt ved at klare sig pænt i topturneringer. Der har traditionelt været en vis positiv særbehandling af årets danske mester."

 

Resultatet af afstemingen om Årets Danske Skakspiller forventes offentliggjort søndag den 14. januar 2018.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Brønshøj tilbage i front

Sidste års bronzevindere fra Brønshøj viste i 3. runde i Xtracon-Skakligaen at nederlaget til SK1968 i 2. runde var en enlig svale, da de meget overbevisende slog sidste sæsons sølvmedaljevindere fra Nordkalotten med hele 6 – 2. Nordkalotten var uden deres normale førstebræt, GM Jonny Hector, men det store nederlag var en del større, end professor Elo have forudsagt. Den forventede score for Brønshøj var 4,85. Da Skanderborg samtidig var afbudsramt og kun fik 4 – 4 mod Nordre, er Brønshøj tilbage i front. Skanderborg og Brønshøj mødes indbyrdes i 6. runde i en match, der kan vise sig at blive afgørende for hvor mesterskabet skal placeres.

 

broenshoej mestre

Brønshøjs hold, der i 2014 kunne tage sølvbowlen med hjem til Frederikssundsvej. Syv af spillerne på billedet var også med i dagens storsejr over Nordkalotten. Kun IM Kim Pilgaard sad over i dag. Foto Thomas Vestergård.


BMS overraskede i opgøret mod Hillerød ved at vinde 5 – 3, selvom den forventede score var tæt på det omvendte. IM Martin Haubro kom direkte fra den norske Eliteserie, hvor han spiller for Asker, og holdt en halv mod GM Lars Schandorff på andetbrættet.


I Jetsmark vandt hjemmeholdet knebent over SK1968. Gæsternes formand, Poul Rewitz, har haft et fantastisk skakår, hvor sejren i Kandidatklassen i Rebild og førstepladsen i Horsens Lang Weekend hidtil har været højdepunkterne. I dag spillede han et meget underholdende parti mod Jetsmarks Bjarke Jensen, se partiet længere nede i artiklen.

 

rewitz
Poul Rewitz fra SK1968 har indtil nu scoret 2 af 3. Foto Thomas Vestergård


I Bov delte hjemmeholdet og Århus/Skolerne pointet med 4 – 4.


3. rundes resultater:
Jetsmark - SK1968 4½ - 3½
Skanderborg – Nordre 4 - 4
Brønshøj – Nordkalotten 6 - 2
Hillerød – BMS 3 - 5
Bov – Århus/Skolerne 4 – 4

 

Stillingen efter de første tre runder:
1. Brønshøj, 16 brætpoint, 4 matchpoint
2. Team Nordea Skanderborg, 15 brætpoint, 5 matchpoint
3. BMS, 13½ brætpoint, 5 matchpoint
...
4. Jetsmark, 11½ brætpoint, 4 matchpoint
5. SK1968, 11½ brætpoint, 2 matchpoint
6. - 7. Bov, 11 brætpoint, 2 matchpoint
6. - 7. Hillerød, 11 brætpoint, 2 matchpoint
8. Nordre, 10½ brætpoint, 3 matchpoint
...
9. Århus/Skolerne, 10½ brætpoint, 1 matchpoint
10. Nordkalotten, 9½ brætpoint, 2 matchpoint

 


I 1. division gruppe 1 forsætter Team Xtracon Køge den direkte vej til den bedste række. I søndagens kamp blev Tåstrup sendt hjem med et 8 – 0 nederlag. I 1. division gruppe 2 er der mere spænding om førstepladsen. Fredericia fører med ½ points forspring til Evans og Herning.

 

Se enkeltresultater, stillinger med mere på holdskak.skak.dk

 

Kommende begivenheder

 DM i Skak 2018

          

ccc2018

 Fredericia 2018

 politiken cup

 Hurtig DM Senior

Afsluttede begivenheder

 Odense Mesterskabet 2017

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media