cc slam_small

 Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

6. VM parti live-kommenteres

BMS, KSU og DSU arrangerer live-kommentering af 6. matchparti i VM matchen på lørdag på Tapeten i Ballerup. Kan man ikke tage til Ballerup for at følge med, kan hele arrangementet følges live på internettet.


Kommentatorer er IM Nikolaj Mikkelsen og Tom Skovgaard og udover spørgsmål fra de tilstedeværende tilskuere, vil det være muligt at komme med spørgsmål pr. mail.

 

 

im mikkelsen2
IM Nikolaj Mikkelsen kommenterer 6. matchparti på lørdag (foto: thv)


Hvordan man følger med hjemmefra, vil senere fremgå af www.skak.dk


Arrangementet starter kl. 10.25, partiet starter fem minutter derefter.


Adresse: Tapeten, Mødelokale: A + B, Magleparken 5, 2750 Ballerup

Tid: lørdag den 16. november fra kl. 10.25.

Gratis adgang.

 

Fjerde parti remis

Også 4. parti i VM matchen i Chennai, Indien mellem verdensmester Viswanathan Anand og udfordrer Magnus Carlsen blev remis. Men ligesom i tredje parti, var det et meget spændende og langt parti. I dag var det Magnus Carlsen, der var tættest på sejren.


Åbningen var Berliner-variant i spansk som Vladimir Kramnik relancerede med stort held i VM-mathen mod Garry Kasparov i London år 2000.

 

Kasparov er i øvrigt kommet til Indien og et af spørgsmålene ved den efterfølgende pressekonference var til Anand, om det var rigtigt, at Anands hold havde bedt arrangørerne sørge for, at Kasparov ikke sad på første række blandt tilskuerne. Anand så oprigtig overrasket ud over det spørgsmål og kendte ikke noget til sådan et ønske. Kasparov udtalte i øvrigt til hjemmesiden www.chessvibes.com, at han bedst kunne lide den hvide stilling indtil træk 31, hvorefter Carlsen får overtaget.

 

pressemoede4parti2
Carlsen og Anand til det efterfølgende pressemøde (skærmdump fra chennai2013.fide.com)


I midtspillet vandt Magnus Carlsen en bonde, men Anand havde initiativ til gengæld og selvom han var presset på tiden op mod tidskontrollen ved træk 60, blev pointet delt kort efter ved træk 64 i en kendt remisstilling. Se partiet her:

 


Torsdag er fridag inden Magnus Carlsen her hvid i fredagens parti.


Peter Heine Nielsen er en efterspurgt ekspertkommentator i disse dage og har været gæst bl.a. i Godmorgen TV, TV2 Nyhederne, TV2 News med flere. I morges var han så med i DR2s morgen TV. Klik på dette link og gå ca. 22 minutter ind i udsendelsen.


Programmet for VM-matchen (danske tidspunkter):
1. parti: Lørdag den 9. november kl. 10.30. Carlsen – Anand ½ - ½
2. parti: Søndag den 10. november kl. 10.30 Anand – Carlsen ½ - ½
3. parti: Tirsdag den 12. november kl. 10.30 Carlsen – Anand ½ - ½
4. parti: Onsdag den 13. november kl. 10.30 Anand – Carlsen ½ - ½
5. parti: Fredag den 15. november kl. 10.30
6. parti: Lørdag den 16. november kl. 10.30
7. parti: Mandag den 18. november kl. 10.30
8. parti: Tirsdag den 19. november kl. 10.30
9. parti: Torsdag den 21. november kl. 10.30
10. parti: Fredag den 22. november kl. 10.30
11. parti: Søndag den 24. november kl. 10.30
12. parti: Tirsdag dag 26. november kl. 10.30

 

Evt. omkamp: torsdag den 28. november

 

VM-hjemmesiden: http://chennai2013.fide.com

 

Danmark - Norge 4 – 0

Frankrig måtte for første gang afgive 1 matchpoint i turneringen, da det blev til fire remiser mod Ungarn. Frankrig er nu kun 1 point foran Grækenland, Georgien og Aserbajdsjan. 


Danmark vandt 4 – 0 over Norge. Onsdag er turneringens eneste fridag. Torsdag bliver et interessant opgør med de nordiske brødre fra Island.


Holdleder Lars Schandorff skriver om 5. runde:


Af Lars Schandorff

Hvor var Magnus?

Danmark - Norge 4 – 0
GM Sune Berg Hansen (2563) – IM Aryan Tari 1 - 0
IM Jakob Vang Glud (2526) – Lars Oskar Hauge 1 – 0
GM Davor Palo (2553) – Kristian S. Holm (2281) 1 – 0
IM Mads Andersen (2499) – Johan Salomon 1 - 0


I femte runde af EM i Warszawa skulle Danmark op imod et rent norsk ungdomslandshold. Det er lidt tankevækkende, at et af verdens rigeste lande med en kæmpe Carlsen-effekt oven i ikke har råd til at finansiere et ordentligt herrehold.


For en gangs skyld var vi favoritter på alle brætter. Det gav en anden form for pres, men jeg kunne mærke på spillerne, at de følte sig godt tilpas i den rolle. Vi undervurderede bestemt ikke nordmændene, men tillod os alligevel at være rimelig optimistiske. Det er trods alt spillere på 14-16 år, vi snakker om. Den danske spillestyrke burde slå igennem. Og det gjorde den heldigvis.


Først færdig var Glud. Han spillede et positionelt modelparti med sort i Breyer-varianten i Spansk. En smart afvikling gav både fordel og initiativ. Det blev for meget for modstanderen. Dejligt omsider at få Glud på tavlen.


Der gik ikke lang tid, så havde vores anden sorte vundet. Mads spillede på ny Fransk. Stillingen var nogenlunde lige efter åbningsfasen, men hvid havde ikke nogen klar plan. Han fik svækket sin kongestilling ganske frivilligt med g3, og da der lidt senere stod en sort dronning på c6 og løber på b7 og pegede ned mod majestæten, brød nordmanden hurtigt sammen.


Sune spillede et rigtigt Sune-parti. Med en sidevariant i Engelsk, 1.c4 e5 2.Sc3 Sf6 3.Sf3 Sc6 4.e3!?, fik han modstanderen lokket ind i en uskyldigt udseende, men positionelt krævende stilling, hvor begge parter skal tænke selv fra start af.

 

em 5_runde
Aryan Tari tænker over Sune Bergs 4. e3 (foto: Lars Schandorff)


Efter at der blev byttet dronninger, tog det ikke den danske stormester lang tid at udmanøvrere det norske talent Aryan Tari. Særligt 23.Lb4 var et lækkert træk. Derefter blev sort helt pakket sammen og mistede hurtigt en bonde.


 

Davor var sidste mand. Han fik et lille pres med løberparret i Nimzo-indisk, og det blev stille og roligt udbygget til et slutspil med en merbonde. Det var dog svært at bryde igennem, men en fejl fra modstanderen gjorde det pludselig krystalklart.


Facit: 4-0!

 

Lars Schandorff


Resterende program:
6. runde torsdag den 14. november kl. 15.00
7. runde fredag den 15. november kl. 15.00
8. runde lørdag den 16. november kl. 15.00
9. runde søndag den 17. november kl. 11.00

 

Hjemmeside: etcc2013.com

 

GM Davor Palo skriver på sin egen blog om turneringen: www.davorpalo.com

 

DM 2014 i Rebild Bakker

DM 2014 bliver holdt på Hotel Comwell Sport Rebild Bakker. Aalborg Skakforening og Skørping Skakklub står sammen om at arrangere stævnet.


Bjarne Sønderstrup, formand for Aalborg Skakforening, fortæller:

 

DM 2014 afholdes i påsken fra 12/4 til 21/4. Comwell Sport Rebild Bakker ligger, som navnet antyder, midt i naturperlen Rebild Bakker med 3 km til Skørping Station. Skørping Skakklub vil arrangere transportmulighed til og fra station på passende tidspunkter. Der er opnået hotelaftale med værelsespriser på 650 kr./nat for enkeltværelse inkl. morgenmad og tilsvarende 850 kr./nat for dobbeltværelse. I Rebild by findes i øvrigt vandrerhjem og campingplads.


Yderligere oplysninger kommer i indbydelsen i Skakbladet nr. 1/2014 og ellers på hjemmesiden www.skak-dm.dk/.

 

comwell

Tredje VM-parti remis

 

Også tredje parti i VM Matchen mellem verdensmester Viswanathan Anand og udfordrer Magnus Carlsen blev remis. Men til glæde for tilskuerne over hele verden, blev dagens parti både langt og spændende. Magnus Carlsen åbnede igen med førstetrækket 1. Sf3, men fik aldrig nogen fordel af de hvide brikker.

 

vm officielt_foto

Medieinteressen i hele verden er enorm (foto: chennai2013.fide.com)


Anand derimod fik hurtigt udlignet og var den, der undervejs var tættest på en fordel, der kunne have betydet et helt point. Flere kommentatorer skriver, at Anand burde have forsøgt sig med 37. -, Ld4.

 

 

 

www.liveskak.dk/chat har DSU hidtil lykkedes med at sende VM-partierne live, så man på dansk kan kommentere partiet og give sit besyv med. Her skrev Torben Kyhl Sørensen meget præcist om dagens parti: ”Begge spillere har grund til utilfredshed. Carlsen pga. sin dårlige udnyttelse af de hvide brikker, Anand pga. han missede en oplagt chance for gevinst.”


Onsdag kl. 10.30 dansk tid er det Anands tur til at have de hvide.


Programmet for VM-matchen (danske tidspunkter):
1. parti: Lørdag den 9. november kl. 10.30. Carlsen – Anand ½ - ½
2. parti: Søndag den 10. november kl. 10.30 Anand – Carlsen ½ - ½
3. parti: Tirsdag den 12. november kl. 10.30 Carlsen – Anand ½ - ½
4. parti: Onsdag den 13. november kl. 10.30
5. parti: Fredag den 15. november kl. 10.30
6. parti: Lørdag den 16. november kl. 10.30
7. parti: Mandag den 18. november kl. 10.30
8. parti: Tirsdag den 19. november kl. 10.30
9. parti: Torsdag den 21. november kl. 10.30
10. parti: Fredag den 22. november kl. 10.30
11. parti: Søndag den 24. november kl. 10.30
12. parti: Tirsdag dag 26. november kl. 10.30

 

Evt. omkamp: torsdag den 28. november

 

VM-hjemmesiden: chennai2013.fide.com


Dansk live og chat: www.liveskak.dk/chat

 

Kommende begivenheder

 Hurtig DM Senior

 Odense Mesterskabet 2017

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2018

 20banner

 Aarhus Festuge 2017

 politiken cup

 horsens lang

ch summer2018

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media