Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

DM i hurtigskak 2013 i weekenden

DM i hurtigskak spilles i næste weekend i Skanderborg. Lørdag spilles DM i hurtigskak for kvinder og dagen efter spilles det åbne DM.


I skrivende stund er der henholdsvis 5 og 29 tilmeldte de to dage. Der er naturligvis plads til mange flere. Begge turneringen tegner til at blive stærke i toppen, se f.eks. top fem i den åbne række på søndag: 1. GM Allan Stig Rasmussen (2500), IM Rasmus Skytte (2430), IM Andreas Hagen (2420), IM Jan Sørensen (2420) og FM Mads Boe (2360).


Sidste år vandt IM Jakob Vang Glud det åbne række mens Esmat Guindy blev danmarksmester i hurtigskak for kvinder, selvom Sietske Greeuw vandt turneringen.
 

sietske

Sietske Greeuw (foto: thv)


Sietske Greeuw repræsenterer Holland internationalt og kan derfor ikke vinde en officiel dansk titel.


På Skanderborg Skakklubs hjemmeside kan man læse indbydelserne samt tilmelde sig on-line: www.skanderborgskakklub.dk

 

Dansk topmøde i Sandvig

Efter de to første runder af Nordisk Senior Mesterskab 2013 på Bornholm, er kun to spillere tilbage med maksimum. Den forsvarende mester FM Jørn Sloth og seniorverdensmester GM Jens Kristiansen har som de eneste vundet de to første partier. De mødes indbyrdes i tredje runde mandag kl. 13.00 med Sloth som hvid.

 

jens k_2012_okt
Seniorverdensmester GM Jens Kristiansen (foto: thv)


Seks spillere deler 3. pladsen med 1½ point, herunder GM Fridrik Olafsson fra Island. Olafsson skal i tredje runde møde Arne Walther Larsen fra Hvidovre.


Arrangørerne viser ti partier live på internettet.


Spillested: Hotel Sandvig, Strandvejen 99, 3770 Allinge

Resterende program:
Runde 3: mandag den 9. september kl. 13:00
Runde 4: tirsdag den 10. september kl. 13:00
Runde 5: onsdag den 11. september kl. 13:00
Runde 6: torsdag den 12. september kl. 13:00
Fridag: fredag den 13. september
Runde 7: lørdag den 14. september kl. 13:00
Runde 8: søndag den 15. september kl. 13:00
Runde 9: mandag den 16. september kl. 11:00

 

Betænkningstiden er 90 min. til 40 træk, derefter 30 min. til resten med en tillægstid på 30 sek. pr. træk fra træk 1.

 

Hjemmeside: www.skakturnering.dk/turnering/nsm2013/hjemmeside

 

E-cigaretter

 

Hovedbestyrelsen besluttede på mødet den 18. august, at E-cigaretter i DSU regi skal ligestilles med normal rygning. Det er således ikke tilladt at benytte E-cigaretter i spillelokaler, hvor rygning er forbudt.
rygning forbudt

 

Senior NM på Bornholm

Lørdag kl. 18.00 går første runde af Nordisk Senior Mesterskab 2013 i gang på Hotel Sandvig på Bornholms nordspids. Tidligere k-skakverdensmester Jørn Sloth er forsvarende mester.

 

Jørn Sloth vandt NM i 2011 i Reykjavik foran bl.a. GM Fridrik Olafsson, Island, GM Heikki Westerinen, Finland og FM Nils Åke Malmdin, Sverige. De er alle med igen, men seniorverdensmester GM Jens Kristiansen må være favorit sammen med GM Fridrik Olafsson.
 

olafsson
GM Fridrik Olafsson, Island (foto: thv)


Arrangørerne lover at vise ti partier live fra hver runde.

 

sloth1
FM Jørn Sloth – forsvarende Nordisk Mester (foto: thv)


Med tre deltagende stormestre og fem FMere i feltet, vil det være muligt at score IM-normer i turneringen. Deltagerne kan ikke møde et ratingsnit på 2380 eller derover, hvorfor der ikke kan scores GM-normer. I skrivende stund har 32 deltagere fra seks forskellige lande meldt deres ankomst.


Spillested: Hotel Sandvig, Strandvejen 99, 3770 Allinge

 

Program:
Runde 1: lørdag den 7. september kl. 18:00
Runde 2 : søndag den 8. september kl. 13:00
Runde 3: mandag den 9. september kl. 13:00
Runde 4: tirsdag den 10. september kl. 13:00
Runde 5: onsdag den 11. september kl. 13:00
Runde 6: torsdag den 12. september kl. 13:00
Fridag: fredag den 13. september
Runde 7: lørdag den 14. september kl. 13:00
Runde 8: søndag den 15. september kl. 13:00
Runde 9: mandag den 16. september kl. 11:00


Betænkningstiden er 90 min. til 40 træk, derefter 30 min. til resten med en tillægstid på 30 sek. pr. træk fra træk 1.


Hjemmeside: www.skakturnering.dk/turnering/nsm2013/hjemmeside

 

Kramnik vandt i Tromsø

Eksverdensmester Vladimir Kramnik vandt finalen i World Cuppen i Tromsø med 2½ - 1½ over Dmitry Andreikin. Kramnik vandt det første af de fire finalepartier, mens resten blev remis. Det var Andreikins kun andet tab i turneringen, det første var et hurtigparti mod Dreev i 3. runde, mens Kramnik forblev ubesejret igennem hele turneringen. Kramniks førstepræmie var på 120.000 $, heraf tager FIDE 20 % i præmieafgift. Andreikins andenpræmie var på 80.000 $ brutto.

 

kramnik aug2013
Eksverdensmester Vladimir Kramnik (tv) ubesejret i World Cuppen (foto: Lars Wisler)


Dmitry Andreikins turneringsstrategi var at undgå at tabe i de ordinære partier, for så at komme i hurtigskakomkamp, da han var utilfreds med sit åbningsspil. Turneringsstrategien må siges at have virket for ham, da han taber en smule rating efter at have scoret 50% sammenlagt i de ordinære ratede partier.


Kramnik og Andreikins er nu kvalificeret til at spille med i Kandidatturneringen i 2014, hvor der skal findes en VM-udfordrer til vinderen af VM-matchen mellem Anand og Carlsen, der spilles i november i Indien. Kramnik var allerede kvalificeret gennem sit ratingtal, men skulle deltage i enten World Cuppen eller FIDE Grand Prix, for at måtte spille Kandidatturnering. Nu går hans plads opnået via rating til landsmanden Sergey Karjakin, der har den højeste gennemsnitlige rating efter Aronian og Kramnik.


For Tromsø var turneringen en vellykket generalprøve på næste års OL, der spilles fra 1. – 14. august. 

 

Se flere detaljer om turneringen på Wikipedia.

 

Turneringens hjemmeside: www.chessworldcup2013.com

 

Division 2018-2019

Kommende begivenheder

 horsens lang

 politiken cup

 Hurtig DM Senior

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2018

ch summer2018

 Fredericia 2018

ccc2018

 DanPumps 2018

 Hurtigskak DM 2017 Seniorer

 DM I Hurtigskak

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media