Find din nærmeste skakklub, mærk stemningen i en rigtig skakturnering og find nye kammerater

RSS Dansk Skak Union / Nyheder
  • Møder, workshop, lyn med mere ved DM
    Når så mange skakspillere er samlet til DM i Svendborg, er det naturligvis oplagt at benytte faciliteterne til at holde møder, spille lyn med mere. Her bringer vi et overblik over de sidebegivenheder, der er kommet til skak.dks kendskab: DM i lyn er siden 2023 blevet et selvstændigt arrangement, der spilles i samme weekend som […]
  • Chatalbashev fortsat med maksimumscore
    Den forsvarende Danmarksmester, GM Boris Chatalbashev, er fortsæt flyvende ved dette års Landsholdsklasse på Hotel Svendborg. De første fire partier er vundet og Boris er er helt point foran de nærmeste forfølgere her knap halvvejs i turneringen. I 4. runde gik det ud over IM Filip Boe Olsen. I katalansk forsøgte Filip sig med et […]
  • Weekendseminar i Hillerød
    Hans Endrup. Jacobsen, formand i Hillrød Skakklub, har bedt skak.dk gøre lidt reklame for et nyt og anderledes træningstilbud fra Hillerød Skakklub til alle spillere med +2000 i rating. Klubben arrangerer et eksklusivt weekendseminar den 13. og 14. april 2024 med stormestrene Jesper Thybo og Lars Schandorff, hvor der udover intensiv træning også vil være fokus […]

Medlem af det officielle internationale skakforbund FIDE

Dansk Skak Union blev stiftet i 1903. Fra en beskeden start omfattende nogle få jyske skak klubber er Unionen i dag en landsomfattende organisation med 142 klubber fordelt i alle større danske byer.

På nationalt plan har Dansk Skak Union samarbejde med følgende forbund:

Dansk Skoleskak (DSS) der er en selvstændig organisation, som arbejder med skak som pædagogisk virkemiddel ud fra en overbevisning om, at skoleskak gør en forskel for børn og unge intellektuelt og socialt.

Danmarks Tankesports-Forbund (DTF) er en sammenslutning af forbund, der udøver organiseret tankesport under konkurrencemæssige vilkår. Forbundet består af Danmarks Bridgeforbund, Dansk Skak Union, Dansk Backgammon Forbund, Dansk L’Hombre Union, Dansk Othello Forbund, Dansk Go Forbund og Mahjong Danmark.

DSU deltager i det internationale samarbejde gennem følgende forbund:

Verdensskakforbundet, Fédération Internationale des Échecs (FIDE), stiftet 20. juli 1924 i Paris. FIDE afholder hvert andet år internationale holdturneringer (Olympiader), hvor de tilsluttede nationer kan sende sine stærkeste spillere. Verdensmesterskabet i skak for herrer og damer afholdes efter regler vedtaget af FIDE. FIDE fastsætter reglerne for skakspillet og administrerer det internationale ratingsystem.

Verdenskorrespondanceskakforbundet, International Correspondance Chess Federation (ICCF), er en sammenslutning af landenes skakforbund med det formål at udvikle korrespondanceskakspillet ved at arrangere holdkampe mellem forbundene og individuelle kampe, herunder kampe om verdensmesterskabet i skak pr. korrespondance.

Den Europæiske Skak Union (ECU) der er en sammenslutning af de europæiske skakforbund, og bl.a. står for afviklingen af de europæiske mesterskaber.

Nordisk Skakforbund er en sammenslutning af de danske, finske, islandske, norske, svenske og færøske skakforbund til fremme af skaksamarbejdet i Norden. Forbundet arrangerer hvert tredje år en enkeltmandsturnering, Nordisk Turnering, hvor ethvert medlem af de nævnte forbund kan deltage, og hvor der bl.a. kæmpes om Nordensmesterskabet.