Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

XtraCon Invite Chess 2020

Skakklubben Nordkalotten, der er hjemmehørende i Gribskov Kommune i Nordsjælland, har i denne sæson 40 års jubilæum. Det fejres med maner ved afholdelse af Stormesterturneringen XtraCon Invite Chess 2020 på Hotel Gilleleje Strand i perioden 13.-19. januar 2020.

 

Der har ikke været en lignende stormesterturnering i området de sidste 30 år fortæller Nordkalottens formand Martin Stampe Noer. ”I 1990 var klubben værter for Silvan Cup, hvor de bedste danske spillere på det tidspunkt krydsede klinger med stærke udenlandske modstandere. I anledning af klubbens 40 års jubilæum har vi fået blod på tanden igen og arrangerer derfor en turnering helt ud over det sædvanlige.” fortsætter Martin Stampe Noer.

 

De 10 spillere får perfekte rammer på Hotel Gilleleje Strand, hvor de bliver indkvarteret og hvor der spilles i hotellets smukke sal. Partierne blive bragt direkte på internettet, men man er naturligvis også meget velkommen til at se turneringen live. Entre er gratis for tilskuere. Spillerne dyster om en samlet præmiesum på 2.000 euro med 1.000 euro i 1. præmie.

 

 

Turneringen spilles i flotte rammer på Hotel Gilleleje Strand der blev grundlagt helt tilbage i 1896. Foto: http://www.gillelejestrand.dk/

 

Nordkalotten arbejder netop nu på at få feltet helt på plads til XtraCon Invite Chess 2020. Indtil videre har 7 spillere meddelt, at de glæder sig til at stille op på Hotel Gilleleje Strand i januar. ”Vi arbejder på at få de sidste tre navne på plads”, fortæller Martin Stampe Noer. ”Formentlig bliver der tale om en kendt internationalt kvindelig skakspiller, en ”altmeister” og endnu en lovende spiller, der kæmper for at opnå stormesternorm (GM-norm).” fortsætter han. Turneringen har et niveau, så 6,5 point af 9 mulige udløser en GM-norm.

 

”Vi er meget stolte over de spillere, der allerede er på plads”, fortæller Martin Stampe Noer. ”Selvfølgelig deltager Nordkalottens stærkeste spiller Jonny Hector, der som den eneste også var med i Silvan Cup i 1990. Et andet topnavn er den italienske stormester Sabino Brunello, der netop har vundet Europa Cup´en med Obiettivo Risarcimento Padova. Set med danske øjne er der størst interesse for stortalentet Jesper Thybo, der formentlig er det bedste bud på den næste danske stormester” slutter Martin Stampe Noer.

 

Da planlægningen af turneringen startede i begyndelsen af 2019, var det tanken at Jubilæumsturneringen også skulle bruges til at give Kåre Kristensen og Jacob Sylvan chancen for at score deres sidste IM-norm. Den udfordring har de imidlertid begge klaret, så de nu i stedet kan præsenteres som Internationale Mestre.

 

Lørdag den 18. januar 2020 vil der i tilslutning til XtraCon Invite Chess 2020 blive afholdt en hurtigturnering, der er åben for alle interesserede skakspillere. Af pladsmæssige årsager, vil der være en deltagerbegrænsning på ca. 50 spillere, så det er om at være hurtig på tasterne, når tilmeldingen bliver åbnet omkring 1. december. Tilmelding sker på Dansk Skak Unions hjemmeside på http://turnering.skak.dk/TournamentActive/AllInvitations

 

Deltagere i Jubilæumsturneringen:
GM Sabino Brunello, Køge Skakklub, Italien, 2548
GM Jonny Hector, Skakklubben Nordkalotten, Sverige, 2478
IM Jesper Søndergaard Thybo, Jetsmark Skakklub, Danmark, 2550
IM Mikkel Antonsen, Køge Skakklub, Danmark, 2390
IM Filip Boe Olsen, Skanderborg Skakklub, Danmark, 2348
IM Kåre Kristensen, Skakklubben Nordkalotten, Danmark, 2345
IM Jacob Sylvan, Skakklubben Nordkalotten, Danmark, 2323

 

Spilletidspunkter:
Mandag den 13. januar 2020 kl. 14-19 - 1. runde (åbning og evt. lodtrækning fra kl. 13.00)

Tirsdag den 14. januar 2020 kl. 10-15 - 2. runde
Tirsdag den 14. januar 2020 kl. 16-21 - 3. runde
Onsdag den 15. januar 2020 kl. 14-19 - 4. runde
Torsdag den 16. januar 2020 kl. 14-19 - 5. runde
Fredag den 17. januar 2020 kl. 10-15 - 6. runde
Fredag den 17. januar 2020 kl. 16-21 - 7. runde
Lørdag den 18. januar 2020 kl. 14-19 - 8. runde
Søndag den 19. januar 2020 kl. 14-19 - 9. runde

 

Link til Skakklubben Nordkalotten: https://www.nordkalotten.dk/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 ch gm_2019

 

 senior dm_loegumkloster

 Hillerød Skakklub 110 år

 KRONBORG CHESS OPEN 2020

 politiken cup

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2019

esbjerg

 DM i hurtigskak 2019

 Odense Mesterskabet 2019

 Ungdoms DM 2019

senior dm_hurtig_2019

 Odense Mesterskabet 2019

Øvrigt

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media