Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Næstsidste runde ved U-EM

Ungdoms-EM i Bratislava nærmer sig afslutningen. Sidste runde spilles her lørdag kl. 10:00, og søndag går det hjemover til skolestart mandag. Marie Frank og Mads Andersen har sendt den næstsidste rapport hjem til skak.dk: 

 

8. runde gav 6 point til de danske EM-deltagere – første gang vi ender på 50% score. Vi varmede selvfølgelig op til runden med fællesforberedelser og valgte, at i dag skulle den have max gas, så lige inden runden var der peptalks og highfives blandt ungerne. Vi tror på, at man spiller bedst, når der er tanket op på selvtillidskontoen. Nogle gange kan man godt blive nervøs inden det går løs på brættet, men så er det godt at vi har Paulius med til at minde om en vigtig pointe: ”Man spiller ikke mod rating – man spiller mod mennesker”.

 

 


I U10 blev Vitus presset i åbningen, men han fik reddet stormen af og havde en god mulighed for at give modstanderen en isoleret bonde. Da han missede denne mulighed blev det igen ubehageligt, men ved brug af cool forsvarsteknik fik han reddet sig en remis.


I U12 fik Jeppe endelig brudt den ærgerlige stime og steg ud af sin Audi. Med overbevisende spil og to dronningerunder vandt han afgørende materiale og fik endelig en sejr igen. Ligeså kom Karl Emil storsmilende ud fra spillelokalet, så ingen kunne være i tvivl om resultatet. Noah spillede længe endnu et rigtig fint parti, men blot et enkelt øjebliks uopmærksomhed kostede en kvalitet, da modstanderen pludselig truede en mat med Sf2. Selvom Noah kæmpede videre, var det ikke nok. Ligeså måtte Philip ned i dag.

 

 

 

 

Jeppe Hald Falkesgaard har haft en hård turnering, men fik endelig en god sejr. 


I U14 smadrede Casper en stakkels islænding ud af brættet, hvilket derfor må betyde, at vi har vundet landskampen 2½-1½. Vi siger tak for kampen – og god tur hjem. Det lignede, at Paulius bare mistede sin e4-bonde i åbningen mod en stærk spanier på næsten 2300 i rating, men på forunderlig vis endte han og modstanderen ud i et helt lige tårnslutspil meget kort tid efter. Her blev Paulius budt op til bulletmatch af modstanderen - en fristelse Mr. Bullet ikke kunne modstå, og trækkene blev blitzet afsted fra begge parter. På et tidspunkt kunne Paulius have spillet sin bonde til h5 og nok sikret sig remis, men han valgte at slå en giftig bonde på a6. Herefter havde modstanderen ubehagelige tårnhop klar mod Paulius’ konge, som blev fanget i et matnet. Ingrid tabte i P14 efter åbningsspillet blev lidt for passivt med hvid, og pludselig stod der en bonde på d3. Det kunne sikkert have været ok, hvis den var hvid, men desværre var det en af modstanderens sorte bønder, som truede med død og ødelæggelse, og stillingen kollapsede.

 

 

Der var i runde 8 sejre til både Casper Liu og Karl Emil Elmer Nielsen Refs.


I U16 syntes Filip det var helt synd for modstanderen, for han drev modstanderen ind og ud af komplicerede varianter til israeleren var helt væk. Dejligt at se Filip lære af sine fejltrin, se ud af mørket, se sig i spejlet og komme stærkt tilbage som den klassespiller vi ved han er.


I P18 gik Ellen galt i byen og måtte hjem på hotellet og slikke sårene. Det har været lige ved og næsten, og vi tror på en god sidste runde for Ellen – der skal mere til at slå hende af hesten. I U18 kom Jonas ind i sin forberedelse i Najdorf og fik en behagelig fordel. Han valgte at spille en plan, som umiddelbart så lovende ud, men havde misset en vigtig …Tg6-ressource, og herfra måtte han tage til takke med en trækgentagelse. Adesh havde nok engang rundens længste parti, og valgte en alternativ London-opstilling, hvor han udelod Lf4. Han rykkede hurtigt i åbningen, og havde undervejs 40 minutter mere på uret end modstanderen. På trods af dette måtte han dog helt ud i et lige slutspil, og først her gik modstanderen galt i byen, og Adesh kunne hive en velfortjent sejr med hjem i bussen. 

 

 

De 12 danske spillere samlet ved det kæmpemæssige pokalbord. 

 

I morgen tidlig slutter vi af med morgenrunde allerede klokken 10. Frygtelig tidligt, men vi lover at være klar til kamp, så følg med live og hep på de danske vikinger. 

 

Marie Frank og Mads Andersen 

 

 

Sidste runde spilles allerede lørdag kl. 10:00.  

 

Link til live: http://www.eycc2019.eu/games/live-coverage/ eller på Chess24: HER

 

Link til danske resultater på Chess-results: HER

 

Link til hjemmesiden for EM: http://www.eycc2019.eu/

 

På Dansk Ungdomsskak på Facebook opdateres der også i løbet af turneringen. Se mere: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 DM i hurtigskak 2019

 

 senior dm_loegumkloster

 Hillerød Skakklub 110 år

 KRONBORG CHESS OPEN 2020

 politiken cup

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2019

esbjerg

 Odense Mesterskabet 2019

 Ungdoms DM 2019

senior dm_hurtig_2019

 Odense Mesterskabet 2019

Øvrigt

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media