Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

4. runde ved Ungdoms-EM

Inden at rejselederne Mads Andersen og Marie Frank beretter om dagens runde, har en af de medrejsende forældre på turen Anna Bondo Medhus skrevet lidt om, hvad de unge talenter finder på, hvis de et kort øjeblik ikke spiller skak:  

 

Den 4. runde var desværre også lidt pointfattig for de danske spillere, og der kom derfor kun 4 point på kontoen. Vi kommer stærkt tilbage i morgen. Dagen var til gengæld rig på hovedregning i kvadratrødder og gangestykker blandt U12 og U10 spillerne efter kampen. Mødrene kan lige være med på at finde kvadratroden af 1.089, men kvadratroden af 15.625 overlader vi til drengene og jer andre. På busfronten har arrangørerne fået den geniale ide, at når danskerne gerne vil med den sene bus til spillestedet, så siger vi da bare til svenskerne at de skal med den tidlige. Held og lykke med det, vi gætter på at Maries kamp med busserne fortsætter når planen fejler igen i morgen. Vi giver hende foreløbig et siddende bifald for den ekstrabus som var indsat på hjemturen. Efter skakhygge hvor vi testede hvor mange drenge man kan have på et enkelt hotelværelse er der dømt mystisk abespil, Coco Crazy, med trænerne i lobbyen.

 

 

Jeppe, Noah og Vitus spiller Coco crazy i lobbyen. 

 

GM Mads Andersen og WFM Marie Frank skriver om dagens runde:


I U10 sikrede Vitus sig en god sejr og fik samtidig rigtig godt styr på sit tidsforbrug. Det viser sig på mystisk vis, at man ser langt flere varianter ved brættet når man bruger mere tid. Vi tror på flere point til Vitus, hvis han fortsætter den nye stil.

 

I U12 fik Karl Emil sin første sejr i denne turnering med endnu et drabeligt drageparti. Undervejs opdagede Karl Emil at han kunne miste en officer, og da han ikke havde tiltro til sit pokerfjæs forlod han brættet og lod modstanderen tænke i fred. Heldigvis opdagede modstanderen ikke at officeren kunne vindes og herefter kunne Karl Emil køre sejren sikkert i land. Noah gik galt i byen og måtte ned. Jeppe havde fine muligheder undervejs, men i løberslutspillet gik det skævt og pludselig vadede modstanderens konge ind på de svage sorte felter. Sidst færdig i U12 i dag var Philip. Det skyldtes dog ikke hans eget tidsforbrug, men primært modstanderens. Da kampen var færdig stod Philips ur på 1 time og 17 minutter – og med hiv og sving var partiet endt remis. Det kunne dog undervejs både være blevet til tab og sejr, så i morgen skal tempoet ned så spillestyrken også kommer op.

 


Karl Emil Elmer Nielsen Refs viser glad medaljen frem, som alle deltagere har modtaget.


I U14 var det en god dag for Paulius og Casper, som begge spillede gode partier og Casper fik endelig en sejr i hus. Undervejs stod Paulius muligvis også til gevinst, men modstanderen kæmpede godt og det endte remis. Præmien for de to unge herrer var hele 2 babyskakmatcher mod trænerne – og det blev en overbevisende sejr til titelholderne igen. Ingrid spillede en ny åbning, som stormesteren havde vist hende inden partiet og kom fint fra start. Modstanderen fandt dog en god plan og ud af det blå stod Ingrids brikker pludselig lidt fjollet. Selvom hun sprællede var der intet at gøre, og det blev til et nederlag.

 

Casper Liu - endelig en sejr ved Ungdoms-EM. 


I U16 kom Filip godt ud af åbningen med de sorte brikker, men en enkelt unøjagtighed tillod modstanderen et giftigt angreb først med dronningen på 7. række og sidenhen et tårnhop. Det var mere end stillingen kunne holde til og det blev til et irriterende nederlag til den norske modstander.

 

I P18 var Ellen på en svær opgave mod en bulgarsk FM. Forberedelsen gik dog ind og det så længe spændende ud, men desværre måtte Ellen ned. På livesendingen så det dog ud som om, Ellen havde misset en mat i én, hvilket gav trænerne en del panderynker. Det viste sig dog heldigvis, at der var tale om en fejl i livesendingen. I U18 var det en meget trist dag for vores danske helte. Adesh og Jonas tabte begge til lavereratede modstandere. Det var virkelig stolpe ud denne gang.

 

Således endte vi med en noget mager pointhøst på 4 point for dagen, men i morgen satser vi på at få det dobbelte – nu skal der tages hævn! Det var en hård dag for dansken, men vi kan trøste os med, at vi vandt babyskaklandskampen i lobbyen mod Spanien 4-2.

 


Casper Liu og Paulius Meskenas besejer deres spanske modstandere med 4-2. 

 

GM Mads Andersen og WFM Marie Frank

 

 

 

Resterende program for turneringen:  

Tirsdag den 6. august kl. 15:00: 5. runde

Onsdag den 7. august kl. 15:00: 6. runde
Torsdag den 8. august kl. 15:00: 7. runde
Fredag den 9. august kl. 15:00: 8. runde
Lørdag den 10. august kl. 10:00: 9. runde  

 

Link til live: http://www.eycc2019.eu/games/live-coverage/ eller på Chess24: HER

 

Link til danske resultater på Chess-results: HER

 

Link til hjemmesiden for EM: http://www.eycc2019.eu/

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 ch gm_2019

 

 senior dm_loegumkloster

 Hillerød Skakklub 110 år

 KRONBORG CHESS OPEN 2020

 politiken cup

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2019

esbjerg

 DM i hurtigskak 2019

 Odense Mesterskabet 2019

 Ungdoms DM 2019

senior dm_hurtig_2019

 Odense Mesterskabet 2019

Øvrigt

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media