Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

EM holdet til Batumi udtaget

GM Sune Berg Hansen tiltrådte som landstræner for Dansk Skak Union den 1. maj, og nedenfor kan du se, hvilke spillere der skal repræsentere Danmark ved hold-EM i Batumi senere på året. Udover udtagelsen giver Sune et godt indblik i de tanker han har gjort sig omkring landsholdet:

 

Landstræneren informerer

Jeg har brugt de sidste halvanden måned på at finde ud af hvad status er i dansk eliteskak. På trods af at Danmark ikke er det bedste sted at satse på skak (højt omkostningsniveau og få stærke turneringer) ser det meget lovende ud! Den første officielle opgave har været at udtage EM-holdet.

 

EM-holdet er udtaget!

En af de første opgaver som landstræner var at få sat et hold til EM i Batumi, som starter i slutningen af oktober. Det synes jeg er lykkedes tilfredsstillende med følgende spillere:

Mads Andersen, Undertegnede (spillende holdleder), Jesper Thybo, Jonas Bjerre og Lars Schandorff.

 

 

Mads Andersen gør comeback på det danske landshold. Her i analyser med landstræner Sune Berg Hansen efter et parti i Skakligaen 2018-2019. Foto: Thomas Vestergård

 

En fin kombination af unge spillere i fremgang og rutinerede kræfter. Der var tre spillere som blev spurgt, men ikke kunne af diverse grunde (ikke fordi de ikke ville): Allan Stig Rasmussen, Jakob Vang Glud og Bjørn Møller Ochsner. Jeg er overbevist om, at de er klar næste gang. Omkring den sidstnævnte, Lars Schandorff, skal det med, at han på nuværende tidspunkt ikke opfylder aktivitetskravet, men det har han lovet at gøre inden turneringsstart.

 

Lige en note omkring, hvem der er blevet spurgt: Spillere der har meddelt de ikke er til rådighed, spillere der har skiftet forbund eller ikke er medlem af DSU og spillere der ikke taler dansk. Er alle sammen ikke blevet spurgt.

 

Det sidstnævnte er en smule kontroversielt, og vil måske være svært at opretholde, hvis en ikke dansktalende 2700-spiller pludselig vil stille op for Danmark. Baggrunden er 1) Det er et dansk hold, og kommunikation bør derfor foregå på dansk 2) Man kommunikerer mest præcist på ens modersmål, og det koster ’båndbredde’ at skulle tale et andet sprog hele tiden under hårde holdturneringer 3) Jeg håber der vil komme massiv opbakning til det danske hold og også gerne masser af pressedækning, og der er det alt andet lige lettere at sælge, hvis spillerne er danske og giver interview på dansk.

 

Målet med landsholdet er groft sagt, at de gamle spillere (f.eks. mig) skal få svært ved at komme på! Vi har lige nu så spændende talenter, at en målsætning om et gennemsnit på 2600 indenfor 3-4 år ikke er urealistisk, så det går vi efter! Noget andet er at der vil komme mere ’behind the scenes’ fra landsholdet, så unionens medlemmer kan følge med i, hvad sådan nogle landsholdsspillere går og laver og tænker på.

 

Topskakken har brug for hjælp

Det er jo særdeles spændende og glædeligt at vi råder over en meget talentfuld generation. Der er mange titler på vej i den generation, men den har brug for din hjælp! En af de ting som udvikler er hård modstand. Det er bare ikke nemt at få, og desværre er der meget få stærke lukkede turneringer i Danmark. Så hvis I som klub overvejer at lave en international turnering, så tænk gerne på den unge generation, for de har brug for at møde stærk modstand (læs: gode stormestre). Tidligere blev der arrangeret en del stærke lukkede turneringer, og det er altså lige det, spillere som Mads Andersen, Jonas Bjerre, Jesper Thybo, Bjørn Møller Ochsner, Filip Boe Olsen og Martin Percivaldi står og mangler, hvis de skal blive rigtig rigtig gode. De lidt ældre spillere har i øvrigt også rigtig godt af det…

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Division 2019-2020

Kommende begivenheder

senior dm_hurtig_2019

 Odense Mesterskabet 2019

 Odense Mesterskabet 2019

 Hillerød Skakklub 110 år

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2019

 politiken cup

 20banner

 Fredericia Chess 2019

ccc2019

 DanPumps 2018

 horsens lang

 Hurtig DM Senior

 

Øvrigt

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media