Kort nyt uge 9

Oprettet: Mandag, 04 marts 2019 20:01
Skrevet af Mads Boe & Thomas Vestergård

Årets Juniorrække Sjælland blev afgjort lørdag den 2. marts. På forhånd havde Køge 1, BMS 1, Amager 1, "Skak for sjov" 2, Brobizz 1 og "Black Knights" (Præstø) 1 kvalificeret sig til finalegruppe A, mens de resterende hold afgjorde placeringerne i finalegruppe B.

 

Efter 3 runder med koncentreret og flot skak, blev Amager 1 en meget fortjent vinder af turneringen. De tabte ingen af deres 9 matcher, og på finaledagen vandt de blandt andet 4-0 over Køge 1, som ellers førte turneringen indtil denne match.

 

 

Vinderholdet fra Amager. Fra venstre: Laurits Wehding, Karl Emil Nielsen-Refs, Ingrid Nielsen-Refs og Anton Wehding. Foto: Signe Nielsen-Refs 

 

Holdets topscorer blev Karl-Emil Nielsen-Refs med flotte 7 point. Her det afgørende parti mod den rutinerede Rasmus Emil Tønnesen fra Køge: 

 

 

 

2. pladsen gik til BMS 1, som ikke mindst kan takke holdets 3.bræt Noah Wahlgreen (7½ point) for den flotte placering. 3. pladsen gik til Køge 1, som ellers havde ført turneringen inden de 3 sidste matcher.


I finalegruppe B var der spænding lige til det sidste, da der i slutstillingen kun var ét points forskel på de fem første placeringer. På trods af et nederlag til Hillerød i sidste runde blev "Skak for sjov" 1 vinder af gruppen, ½ point foran Brobizz 2. 3. pladsen gik til Køge 2.


Yderligere resultater og de enkelte spilleres præstationer kan findes: HER

 

Årest pokalstævne spilles søndag den 9. juni 2019 på Hotel Svendborg. Der er som sædvanlig fri tilmelding i Ungdoms - og seniorrækken. Invitationen er nu klar: Se her.

 

Aarhusmesterskabet i Lynskak bliver det stærkeste i mange år på fredag, hvor bl.a. GM Mads Andersen, GM Arthur Kogan og GM Allan Stig Rasmussen stiller op til stævnet i Chess House. Der er forlængst kommet de 40 tilmeldinger, som der er plads til i Chess House, men der er oprettet en venteliste, så interesserede kan stadig være heldige at komme med. Se mere her.