Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Bjørn Møller Ochsner Årets Skakspiller

IM Bjørn Møller Ochsner fra Skanderborg Skakklub blev en overbevisende vinder af afstemningen om Årets Skakspiller 2018. Bjørn blev en sikker Danmarksmester i Svendborg med den høje score 8/9, og lavede den første stormesternorm i Böblingen mellem jul og nytår.  

 

Tidligere fulgte der en flaske cognac med æren som Årets Skakspiller. I lighed med de sidste par år har Dansk Skak Union valgt - måske mere i tidens ånd - at give vinderen et gavekort til Dansk Skaksalg på 500 kr.  

 

 

IM Bjørn Møller Ochsner stod øverst på lige godt en tredjedel af alle stemmesedlerne. Foto: http://boeblinger-open.de

 

GM Jakob Vang Gluds flotte resultat på førstebrættet for Danmark ved OL i Batumi med scoren 7/9 og en præstationsrating på 2743, sikrede ham en andenplads på årets liste. 

 

 

GM Jakob Vang Glud - ubesejret på førstebrættet for Danmark ved OL i Batumi. 

 

IM Jonas Buhl Bjerre kom ind på tredjepladsen. Han blev i en alder af blot 13 år udnævnt til International Mester, hvilket efter dansk målestok er klar rekord. Et meget aktivt skakår indbragte bronzemedalje ved Ungdoms EM i Riga i U14, og en delt andenplads ved DM i Svendborg. Derudover vandt han DanPumps i Kolding og Festugeturneringen samt fik en andenplads i CCC, hvor Jonas var et helt point over IM-normen.

 

For fjerde år i træk er IM Jonas Bjerre i top 3 ved valget af Årets Skakspiller. Foto: Mads Boe


Top 10 - Årets Skakspiller 2018: 

1. IM Bjørn Møller Ochsner - 735 point
2. GM Jakob Vang Glud - 640 point
3. IM Jonas Buhl Bjerre - 542 point
4. IM Jesper Søndergaard Thybo - 485 point
5. WFM Ellen Fredericia Nilssen - 334 point
6. GM Mads Andersen - 323 point
7. FM Tobias Valentin Rostgaard - 245 point
8. GM Allan Stig Rasmussen - 237 point
9. Vitus Bondo Medhus - 234 point
10. GM Carsten Høi - 178 point

 

Ud af 16 nominerede spillere skulle man vælge de 10 foretrukne i prioriteret rækkefølge. En førsteplads gav så 12 point, en andenplads 10 point, en tredjeplads 8 point og derefter 7-6-5-4-3-2 og 1 point.  

 

Desvære har der de senere år været et nedadgående stemmetal. I år deltog der kun 80 medlemmer i afstemningen mod 92 sidste år, hvor IM Jesper Søndergaard Thybo vandt. Det bør nok overvejes, om der ikke kan findes en lettere måde at afgive sin stemme på.

 

Skak-Oscar'en "Årets Skakspiller" blev stiftet af Dansk Skak Journalistforening i 1977 og er lige siden tildelt en markant dansk spiller hvert år. Til og med år 2007 var det Dansk Skak Journalistforenings medlemmer, der uddelte hæderen. Journalistforeningen opløste sig selv i 2008 og i det år var det Skakbladets redaktør, Thorbjørn Rosenlund, den oprindelige initiativtager til prisuddelingen, Svend Novrup og daværende nyhedsredaktør på DSUs hjemmeside, Thomas Hauge Vestergård, der afgjorde rækkefølgen. Herefter har det, pånær den aflyste afstemning i 2015, været op til DSUs medlemmer at stemme på de kandidater, som bliver indstillet til nominering af informationsudvalget, som består af Palle Skov, Jakob Aabling-Thomsen, Jan Løfberg, Thomas Vestergård og Mads Boe. 

 

Listen over Årets Skakspiller gennem årene ser således ud: 
1977: Jens Kristiansen
1978: Jens Ove Fries Nielsen
1979: Jens Kristiansen
1980: Jørn Sloth
1981: Erling Mortensen
1982: Curt Hansen
1983: Curt Hansen
1984: Curt Hansen
1985: Bent Larsen
1986: Carsten Høi
1987: Lars Bo Hansen
1988: Lars Schandorff
1989: Erling Mortensen
1990: Lars Bo Hansen
1991: Curt Hansen
1992: Peter Heine Nielsen
1993: Peter Heine Nielsen
1994: Peter Heine Nielsen
1995: Jens Kristiansen
1996: Peter Heine Nielsen
1997: Lars Bo Hansen
1998: Curt Hansen
1999: Peter Heine Nielsen
2000: Curt Hansen
2001: Peter Heine Nielsen
2002: Nicolai V. Pedersen
2003: Curt Hansen
2004: Jacob Aagaard
2005: Davor Palo
2006: Allan Stig Rasmussen
2007: Jakob Vang Glud
2008: Peter Heine Nielsen
2009: Peter Heine Nielsen
2010: Mads Andersen
2011: Peter Heine Nielsen
2012: Jens Kristiansen
2013: Davor Palo
2014: Jakob Vang Glud

2015: Sune Berg Hansen

2016: Mads Andersen

2017: Jesper Søndergaard Thybo

2018: Bjørn Møller Ochsner

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kommende begivenheder

 DM i Skak 2019

 DanPumps 2018

ccc2019

 politiken cup

Afsluttede begivenheder

 Hurtig DM Senior

 

 

 Hurtig DM Senior

 Odense Mesterskabet 2017

Øvrigt

danskskaksalg2

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media