Caruana vandt i London efter omkamp

Oprettet: Tirsdag, 12 december 2017 09:43
Skrevet af Thomas Vestergaard

I London Chess Classic endte GM Fabiano Caruana (2799) fra USA og russiske GM Ian Nepomniachtchi (2729) begge på 6 af 9 og måtte spille hurtigskakomkamp om sejren i den sidste turnering i år i Grand Chess Touren. De første tre omkampspartier blev remis inden Caruana tog sejren hjem i det fjerde parti.

 

Turneringen var præget af usædvanligt mange remiser de første runder. Man skulle helt hen i 4. runde før den første gevinst indtraf, det var Caruanas sejr med sort over Karjakin. Der var også kun en gevinst i både runde 5 og 6 inden der kom hele 3 gevinster i runde 7, en i runde 8 og igen 3 i sidste runde.

 

london omkamp
Caruana mod Nepomniachtchi i omkampen (foto: Lennart Ootes)


Slutstillingen:
1. GM Fabiano Caruana, USA, 2799, 6 point af 9
2. GM Ian Nepomniachtchi, Rusland, 2732, 6 point af 9
3. GM Magnus Carlsen, Norge, 2837, 5 point af 9
3. GM Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig, 2796, 5 point af 9
3. GM Wesley So, USA, 2788, 5 point af 9
6. GM Hikaru Nakamura, USA, 2780, 4½ point af 9
7. GM Levon Aronian, Armenien, 2801, 4 point af 9
8. GM Sergey Karjakin Rusland, 2760, 3½ point af 9
9. GM Viswanathan Anand, Indien, 2782, 3 point af 9
9. GM Michael Adams, England, 2721, 3 point af 9

 

Ganske usædvanligt for sin spillestil, spillede Hikaru Nakamura alle sine 9 partier i turneringen remis. Tidligere verdensmester Viswanathan Anand spillede en skidt turnering og ryger nu ud af verdens top ti.


I den samlede Grand Chess Tour var Magnus Carlsen en anelse bedre end Maxime Vachier-Lagrave. Carlsen fik 41 point mod Vachier-Lagraves 38 point. Aronian tog 3. pladsen med 29 point. I de fem turneringer (Paris, Your Next Move, Sinquefield Cup, St. Louis Rapid&Blitz og London Chess Classic), der indgik i Touren, vandt Carlsen de to og blev henholdsvis nummer 2 og 3 i de to andre han deltog i. Carlsen var ikke med St. Louis Rapid&Blitz, hvor Kasparov deltog.


Hjemmeside: www.londonchessclassic.com

 

london logo