Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

6 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

Aktuelle
ratinglister

klik her

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Nyt og bilag fra HB-møde i november

S-DM 16._Grabow_Poul_J

Hovedbestyrelsen (HB) havde mange vigtige emner på dagsorden på mødet 27. november 2016 i Middelfart.

Nu er bilagene klar, så du selv kan læse det hele. I denne artikel kommer der en opsummering af nogle af elementerne. Men tjek bilagene, det kan være noget af det, der er vigtigt for netop dig, gemmer sig et sted derinde.

(På billedet ser man en af årets overraskelser: Formanden i aktion i senior hurtig-DM i Herning med fire sejre i træk. Præstationen har dog ikke direkte relation til elitepolitikken. Foto: Pouelsteen Holm Grabow.)

 

Link til HB-møde 27. november 2016

 

Formand Poul Jacobsen har allerede skrevet om dele af dagsorden fra novembermødet. Det er angående medlemsrekruttering, vikardækning på Skakbladet, budgettet i store træk, den nye elitepolitik samt udvidelse af budgettet for den øverste top af ungdomseliten.

 

Link til Poul Jacobsens artikel fra november 2016

 

Jakob Aabing-Thomsen gennemgik ikke alene plancher om medlemsrekruttering og initiativer i Aalborg og Allerød, men bidrog også med erfaringer og analyse af mulige ændringer og udvikling af organisationen.

 

Herunder kom han med et skema, som HB-medlemmerne opfordredes til at tage med sig hjem og arbejde med, sammen med de respektive hovedkredse. Kort fortalt går det ud på at sætte ind i et skema "hvad vi gør i dag og som skal fortsætte" og "hvad gør vi i dag som vi bør stoppe".

 

Farvel og tak til Thorbjørn Rosenlund

Formanden gennemgik i Forretningsudvalgets (FU) beretning til HB en række gode danske resultater.

I den organisatoriske del var der bl.a. stor tak til Skakbladets redaktør, Thorbjørn Rosenlund, der selv valgte at stoppe med udgangen af 2016 efter 39 år med bladet. Der var lidt om kommunikation vedrørende divisionsturneringen og om at "unionens elitepolitik skal have en kritisk revision".

 

En hovedkredsformand foreslog i øvrigt Skakbladet nedlagt med det samme. Forslaget kom til afstemning og fik kun opbakning fra forslagsstilleren.

 

Elitepolitik - stadig til debat

Emnet elitepolitik har, i hvert fald for de af unionens medlemmer der har adgang til Facebook, været til heftig debat. Det eneste der er vedtaget indtil nu, er spørgsmålet om EM 2017. Her har HB godkendt "de samlede retningslinjer for EM 2017".

 

Alle andre emner er lagt ud til debat. I forbindelse med EM i år blev der på HB-mødet spurgt til om vi under alle omstændigheder deltager ved EM. Hertil svarede formand Poul Jacobsen, at hvis holdet ikke er så stærkt, kan det komme på tale at deltage i andre turneringer i stedet.

 

Markante ændringer for landsholdsspillerne

Om elitepolitikken er der sagt meget, og endnu flere ord vil følge på næste HB-møde og i Påsken på delegeretmødet. Her skal blot nævnes, at udkastet lægger op til "markante ændringer for især landsholdsspillerne".

 

For lige at skære det ud i pap: Med "Landsholdsspillerne" menes ikke alle deltagerne i den øverste gruppe i DM-turneringen, men om selve de landshold på fire spillere plus reserve, som DSU sender af sted til EM og OL for hold.

I forhold til EM er det åben række, der er tale om. Ved EM bliver der i år ingen deltagelse af et dansk kvindehold - medmindre en sponsor trylles frem. Hele oplægget til "Elite Politik" er at finde på forsiden af skak.dk.

 

Oplæg til elitepolitikken

 

Det skal understreges at elitepolitikken ikke bliver besluttet på et enkelt møde men, som der står, "der lægges op til debat og måske endda eftertanke." 

 

 

Ny leder af divisionsturneringen søges

Hvad divisionsturneringen angår har turneringslederen, Ivan Plougmann Madsen, meddelt at han stopper efter denne sæson. Årsagen er bl.a. at han "ikke fandt det nødvendige overskud" til at tackle de problemer der opstod i forbindelse med planlægningen. Flere klubber kommer i stigende grad med ultimative krav, siger turneringslederen. HB er opfordret til at finde kandidater til en ny TL for divisionsturneringen.

 

Skakblad, seniorer og særlige talenter

Et indlæg fra formanden for 9. hovedkreds, Morten Fabrin på HB-mødet drejede sig om Skakbladet, som Fabrin ønsker bevaret.

- Trods bladets omkostningsniveau vil det være paradoksalt at droppe bladet, især i en tid, da DSU har fokus på medlemsrekruttering. Et digitalt medie vil give nyheder men ikke stof til fordybelse, argumenterer Morten Fabrin.

 

Den nye seniorchef, Steen Juul Mortensen, konstaterer i et af bilagene med glæde, at 16 danske spillere deltog i senior-VM i Tjekkiet. Men succes'en har den bagside, at der i fremtiden ikke er råd til at betale indskud og FIDE-afgift for alle deltagere.

Derimod får et par repræsentative seniorhold adgangbilletten til EM og VM betalt.

 

Vedrørende budgettet for ungdomseliten har formanden allerede i november oplyst, at tæner Mads Boe får 50.000 ekstra til at stimulere den positive udvikling for fem af de mest talentfulde juniorer. Det er fem FM'er, som skal tilbydes en stærk træner, som tager dem med til internationale turneringer.

 

Nemmere at få et ELO-tal

De kære ratingtal var også på programmet på HB-mødet: For at alle hurtigere kan få et ELO-tal, er kravet til at opnå et tal sat ned, så man ikke længere skal møde ni spillere men bare fem spillere med ELO, for at få et tal selv.

 

Så mange er vi - eller var det så få

Medlemstallet kan opgøres på flere måder. Tager man alt med er vi 4942 medlemmer af Dansk Skak Union. Det er dog inklusive abonnenter, og to forskellige former for prøvemedlemskab.

Tager vi antallet af regulære medlemmer i alle hovedkredse, var vi den 30. september 4069 medlemmer af skakunionen gennem en skakklub. Det er et lille fald på 69 medlemmer i forhold til samme dato året før.

 

Lægger vi de personlige medlemmer af DSU til, var vi i slutningen af september 4197.

 

Som nævnt indledningsvis gøres der forskelligt for at få øget medlemstallet, som desværre stadig falder. Det er ikke nogen styrtblødning, men det siver, hvilket på langt sigt naturligvis ikke er holdbart for DSU.

 

En behagelig konstatering var dog, at der er omkring en halv milion kroner mere i pengekassen end der er budgetteret med! Det skyldes for en mindre dels vedkommende stigende indtægter, men især en stor arv.

 

For første gang har hovedkredsene i øvrigt indsendt skriftlige beretninger om turneringsaktivitet, både for hold og individuelt. De findes også under bilagene, som der er link til i toppen af denne artikel.

 

På næste møde, i februar 2017, skal der igen tales elitepolitik. Også informationspolitikken vil blive drøftet.

 

- pask

 

 

 

 

 

 Elitepolitik

Kommende begivenheder

 politiken cup

 ccc2016

 Fredericia 2017

 

 horsens lang

 politiken cup

 

Afsluttede begivenheder

 dm logo_2017_skak_dk

 Senior DM 2017

 Senior DM 2017


 ungdoms dm


Øvrigt

danskskaksalg2

 DSU Ungdoms Grand Prix

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

 chess house

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media