Forside Skakbladet

SKAKBLADET

Dansk Skak Unions trykte medlemsblad.

4 numre årligt.

Redaktion|Abonnement

Annoncer|Indbydelser
Arkiv

 

divisionsturneringen

Danbase partiarkiv

 

bent-larsen

Ungdomsskakken FB

Artikler

Sinquefield Cup 2019

 

 

I dag lørdag starter superturneringen Sinquefield Cup i St. Louis. Turneringen har navn efter Jeanne og Rex Sinquefield, der er et millionærpar bosidende i Saint Louis, der de sidste over 10 år markant har støttet skakken i både lokalområdet og ved store turneringer.


Det er 7. gang at denne turnering afholdes som en del af Grand Chess Tour. Præmiesummen er imponerende 325.000 dollars med 90.000 dollars til vinderen af turneringen. 

 

Verdens 9 højest ratede spillere deltager i turneringen, og turneringen er i årets udgave, for første gang, udvidet fra 10 spillere til 12 spillere, der spiller alle mod alle med klassisk betænkningstid. Deltagerlisten (med placeringer på verdensranglisten) ser således ud:  

 

1. GM Magnus Carlsen, Norge (2882)
2. GM Fabiano Caruana, USA (2818)
3. GM Ding Liren, Kina (2805)
4. GM Anish Giri, Holland (2779)
5. GM Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig (2778)
6. GM Wesley So, USA (2776)
7. GM Ian Nepomniachtci, Rusland (2774)
8. GM Levon Aronian, Armenien (2765)
9. GM Shakhir Mamedyarov, Aserbajdsjan (2764)
14. GM Viswanathan Anand, Indien (2756)
17. GM Sergey Karjakin, Rusland (2750)
19. GM Hikaru Nakamura, USA (2743)

 

Verdensmester Magnus Carlsen er naturligvis favorit. Han har haft et forrygende skakår med turneringssejre i alle de klassiske turneringer han har stillet op i her i 2019: Tata Steel Masters, Shamkir Chess 2019, Tata Steel Masters, Altibox Norway Chess og Grenke Chess Classic. Ratingtallet for Magnus er steget fra 2835 til 2882, og han er nu kun 7 elopoint fra "all time high" i 2014.

 

Opvarmningsturneringen St. Louis Rapid & Blitz der blev spillet mellem den 13. august og 16. august var dog nærmest en katastrofe for Magnus, der undervejs tabte hele 10 partier, og mistede førstepladsen på verdensranglisten for både lyn og hurtigskakrating. Se mere på: https://2700chess.com. Levon Aronian var den store triumfator efter 9 runders hurtigskak og 18 runders lynskak: 

 

1. GM Levon Aronian, Armenien - 22 point
2. GM Ding Liren, Kina - 21½ point
3. GM Maxime Vachier-Lagrave, Frankrig - 21½ point
4. GM Yu Yangyi, Kina - 21½ point
5. GM Sergey Karjakin, Rusland - 19½ point
6. GM Magnus Carlsen, Norge - 17 point
7. GM Richard Rapport, Ungarn - 16½ point
8. GM Fabiano Caruana, USA - 15 point
9. GM Leiner Dominguez Perez, USA 13½ point
10. GM Shakhir Mamedyarov, Aserbajdsjan - 12 point

 

Program for turneringen:

Lørdag den 17. august kl. 20: 1. runde
Sønsdag den 18. august kl. 20: 2. runde
Mandag den 19. august kl. 20: 3. runde
Tirsdag den 20. august kl. 20: 4. runde
Onsdag den 21. august kl. 20: 5. runde
Torsdag den 22. august: Fridag
Fredag den 23. august kl. 20: 6. runde
Lørdag den 24. august kl. 20: 7. runde
Søndag den 25. august kl. 20: 8. runde
Mandag den 26. august kl. 20: 9. runde
Tirsdag den 27. august kl. 20: 10. runde
Onsdag den 28. august kl. 20: 11. runde

 

Link til turneringens hjemmeside: https://grandchesstour.org/2019-grand-chess-tour/2019-sinquefield-cup

 

Link til live på Chess24: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kort nyt uge 32

 

Uffe Vinther-Schou var med i 1. Berlin Open der blev spillet fra den 1. til den 4. august. Uffe fik 5/7 og endte på 21. pladsen. Link til turneringen: www.zugzwang95.de/index.php/en/

 

I SS Manhems Schackveckan i Göteborg er IM Martin Haubro kommet skidt fra start i GM-gruppen med 4 tabte partier. Bedre går det for danskerne i IM-gruppen, hvor IM Jens Ove Fries Nielsen har 3½ af 4 på en delt førsteplads med FM Konstantin Borsuk fra Ukraine. FM Mikkel Manosri Jacobsen er lige efter de to førende med 3 point. De to danskere mødes indbyrdes i 5. runde tirsdag kl. 14.00. Hjemmeside: www.ssmanhem.se/schackveckan/

 

mikkel m_j 

FM Mikkel Manosri Jacobsen kan være på vej mod en IM-norm. Foto: Thomas Vestergård

 

IM Bent Sørensen var med i Split Open, der blev vundet af hollandske IM Max Warmerdam med 7½ af 9. Bent Sørensen scorede 4½ point og vandt lidt rating. Hjemmeside: chessclubbrda.eu/split-open/

 

Deprimeret med Dorset. Frode Benedikt Nielsen er et kendt ansigt i den danske skakverden. For et par år siden blev han ramt af en depression, der førte til indlæggelse på hospitalet. Idag er han ved at komme ud på den anden side igen og fortæller i et radioprogram på Radio 24syv om sin vej ud af depressionen og hvordan han i hverdagen f.eks. bruger spil på mobiltelefonen for at træne sin hukommelse. Det er i afsnit 7, at man kan høre Frode Benedikt fortælle. Hjemmeside: www.24syv.dk/programmer/deprimeret-med-dorset

 

 

 

Skak på havnen i Lundeborg

Den traditionsrige hurtigskakturnering på havnen i Lundeborg har været afviklet 39. gange siden starten i 1981. Årets udgave i den østfynske fiskerlandsby havde deltagelse af 76 spillere. Arrangørerne havde garderet sig på grund af det ustadige danske sommervejr, og havde lejet et telt, så spillerne ikke blev våde under de flere kraftige byger i løbet af dagen.  

 

 

Da vejret i år ikke var til at spille udendørs, havde arrangørerne fået sat et telt op på havnen i Lundeborg. Foto: Ulla Juhl Hansen 

 

Årets Lundeborgmestre i de lukkede 8-mands grupper:
Mester 1: John Frederiksen, 5½ point
Basis 1: Poul Erik Nielsen, 5½ point
Basis 2: Mikael Rask, 5½ point
Basis 3: Tobias Simon Lindgaard, 5½ point
Basis 4: Per Andersen, 5 point
Basis 5: Kristian Gade Burgaard og Christian Ringsmose, 6 point
Basis 6. Johan Holst, 6 point
Juniorgruppen: Noa Skelbæk. 6½ point

 

Link til turneringsresultater: HER

 

Lidt stemningsbilleder fra præmieoverrækkelsen, hvor traditionen foreskriver, at er man blandt de tre bedste i hver gruppe, skal man op på sildekasserne for at modtage sin præmie.

 

 

 

 

 

Mange af spillerne i turneringen deltager år efter år, da det er en hyggelig turnering med det sociale i højsædet. Arrangørerne har lavet en evighedstabel, hvor der scores point alt efter hvor mange gange, man har været oppe at stå på sildetønderne! Flest "sildetønder" har FM Carsten Bank Friis med 24. Se tabellen: HER

 

Tidligere vindere af turneringen:
1981: Carsten Bank Friis og Karl Eriksen
1982: Carsten Bank Friis
1983: Steen Brydegaard
1984: Carsten Bank Friis
1985: Carsten Bank Friis
1986: Curt Hansen og Carsten Bank Friis
1987: Carsten Bank Friis
1988: Carsten Bank Friis
1989: Tom Frantsen
1990: Carsten Bank Friis
1991: Carsten Bank Friis
1992: Finn Pedersen
1993: Steffen Pedersen
1994: Carsten Bank Friis
1995: Kim Skaaning
1996: Steffen Pedersen
1997: Claus Rossen
1998: Carsten Bank Friis
1999: Steffen Pedersen
2000: Carsten Bank Friis
2001: Jan Nordenbæk
2002: Carsten Bank Friis
2003: Carsten Bank Friis
2004: Esben Kjems Hove
2005: Christian Kyndel Pedersen
2006: Mads Boe
2007: Jan Nordenbæk
2008: Jes Harholm
2009: Steffen Pedersen
2010: Lars Borbjerggaard
2011: Lars Borbjerggaard
2012: Steffen Pedersen
2013: Jan Nordenbæk
2014: Mads Boe
2015: Claus Rossen
2016: Bjarne Light
2017: Jonas Buhl Bjerre og Mads Boe
2018: Steffen Pedersen

 

Sydøstfyns Skakklub fejrer i øvrigt 40 års jubilæum her i efteråret 2019. På hjemmesiden kan man blandt andet læse om, hvordan klubben - lidt ved et tilfælde - blev dannet den 5. september 1979: http://www.sydostfyn.dk/klubben/historie.php

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

4. plads til Jesper Thybo i Riga

IM Jesper Søndergaard Thybo har i RTU Open i Riga opnået endnu et imponerende resultat. Ovenpå den flotte 3. plads i Andorra Open tidligere på måneden, blev det i Riga til en 4. plads i følgende slutstilling:

 

1. GM Igor Kovalenko (2654), Letland, 7½ point af 9
2. GM Sarunas Sulskis (2519), Litauen, 7½ point
3. GM Arman Mikaelyan (2454), Armenien, 7 point
4. IM Jesper S. Thybo (2528), Danmark, 7 point
5. GM Prasanna Vishni (2507), Indien, 7 point
6. GM Aryan Tari (2643), Norge, 7 point
7. GM Abhimanyu Puranik (2550), Indien, 6½ point
8. GM Grzegorz Gajewski (2613), Polen, 6½ point
9. GM Muhammed Batuhan Dastan (2582) Tyrkiet, 6½ point
10. GM Nikita Meshkovs (2541), Letland, 6½ point
....
97. Jens Albert Ramsdal (2293), Danmark, 5 point
192. Alexander Jessen (2097), Danmark, 4 point

 

275 deltagere

 

jesperem
Endnu et flot resultat af Jesper Søndergaaard Thybo. Foto: Mads Boe


Alle tre danskere vandt rating i turneringen og endte pænt over deres seedning. Jesper Thybo var inden start seedet som nummer 22 og kunne med 4. pladsen hæve en præmie på 1.000 Euro.


Jesper Thybo manglede at møde en stormester for at have haft muligheden for at score en GM-norm. Man skal møde tre i løbet af de ni runder, før det kan lade sig gøre, og Jesper mødte kun to.


I sidste runde slog Jesper Thybo den dansk/tyske stormester Rasmus Svane:

 

Hjemmeside: rtuopen.lv/

 

Ungdoms EM slut

Ungdoms-EM i Bratislava sluttede lørdag eftermiddag. Delegationslederne Marie Frank og Mads Andersen har sendt en afsluttende rapport til skak.dk:

 

Sidste runde til EM bød på 7½ point til de danske deltagere og en flot slutspurt var derfor en realitet. Vi fejrede en veloverstået turnering med is, burgere og flere opvisningsmatcher i kæmpeskak i centrum af Bratislava. Her er vi stadig ubesejrede og vi solede os i såvel klapsalver, som solstråler da temperaturen i dag ramte 35 grader. Efter byturen tog vi på nye eventyr, da vi fravalgte arrangørernes punktlige busser og i stedet tog sporvognen tilbage til hotellet. Her stod aftenen på masser af hygge i form af babyskak, Coco Crazy, Kykskak, Codenames, Nejskak og andre sjove brætspil. Blandt andet hev GM Mads spillet Avalon frem som fik afsløret at trænerne i virkeligheden er onde og nogle grumme svindlere, så igen kunne de trække sig sejrrigt ud af endnu et brætspil.

 

 

Den danske delegation med Bratislava slot i baggrunden. Ingrid- og Karl Emil Elmer Nielsen Refs mangler på billedet.


Dette bliver de sidste ord fra os i denne omgang – ikke mere skriveri om islandske sagaer, busser og tårnhop. Vi runder af med en gennemgang af spillerne og deres performance. Tak til alle jer som har læst med og heppet på spillerne – det er utrolig dejligt at vide, at der er opbakning hjemmefra. Tak til alle spillerne og de medrejsende forældre for at være med til at gøre dette til en uforglemmelig tur – særligt blev vi rørte over at alle spillere og forældre havde taget sig tid til at skrive en personlig takkehilsen til os og samlet ind til en gave. Vi glæder os til at følge med i de unge talenters fremtidige eventyr på de 64 felter.

 

 

Spillerne og forældrene lavede en takkehilsen til Marie Frank og Mads Andersen.

Jonas 5½ point: Nogle ærgerlige tab undervejs i turneringen gjorde, at han aldrig for alvor fik blandet sig i topstriden. Jonas har dog nok engang imponeret med godt spil og præcis variantberegning, og der er ingen tvivl om, at han har styrke til 2500. Det er derfor kun et spørgsmål om tid, hvornår han får sin sidste GM-norm og Danmark får en ny stormester.

 

IM Jonas Buhl Bjerre.


Adesh 3½ point: Han startede som lyn og torden ved totalt at udspille en højtratet modstander i første runde. Hvad der skete herefter skulle desværre komme til at definere resten af turneringen; en ærgerlig blunder kostede både pointet og gav et hak i selvtilliden, som hang ved. Selvom han spillede godt de næste par runder mod stærkere modstand, udeblev sejren og da han begyndte at møde lavereratede spillere, kneb det med troen på at de bare skulle bankes, som vi ved han kan. Men som en såret hyæne på savannen måtte Adesh kæmpe sig tilbage i turneringen, og fik sluttet af med 2/2. Hvis Adesh blot husker at tro på sig selv, er der ingen tvivl om at spillet er til et væsentligt højere ratingtal.

 

 

Adesh Easwaralingam.


Ellen 5½ point: Ellen har over de seneste par år været igennem en forrygende udvikling og har forbedret sit spil markant. Det har man også kunne se til EM, hvor hun har spillet hurtigt, selvsikkert og effektivt. Undervejs blev det også til en remis mod sølvmedaljevinderen af P18. Det kan dog være svært at holde pusten oppe med sådan et hårdt program, og nogle ærgerligt pointtab har gjort, at hun ikke kunne spille med om de medaljer der blev drømt om. Nu venter et sabbatår fyldt med skak, og vi forudser et tronskifte er på vej i Dansk kvindeskak og at kronprinsessen bliver dronning.

 

 

WFM Ellen Fredericia Nilssen. 

 

Filip 6 point: Vores nye internationale mester havde svært ved at få spillet til at fungere og nogle dumme blunders kostede både hele og halve point. Filip er dog en fighter af guds nåde og der skal mere til at få ham ned med nakken. Det var derfor en fornøjelse at se ham rejse sig igen og igen og at slutte turneringen godt af. Nu kan jagten gå ind på at hæve niveauet til stormesterstyrke.

 

 

IM Filip Boe Olsen.


Casper 6 point: I de første par runder var det svært for Casper at få spillet til at fungere, men da han først kom op i fart var han ikke til at stoppe! Casper er en sand regnemaskine ved brættet og en mester i taktiske forviklinger – så ingen modstander kan føle sig sikker når Casper folder sig ud. Med et sundt åbningsrepertoire og lidt mere fokus på den positionelle forståelse vil Casper snart kunne ramme sit første mål – FM-titlen.

 

 

Casper Liu.


Paulius 3½ point: Der er ingen som Paulius. Mr. Bullets tidsforbrug var igennem noget af en forvandling under denne turnering. I de første par runder brugte han al sin tid på at komme til at stå dårligt mod lavereratede modstandere, hvorefter han kunne få lov at vise sine skills som bulletmester. Paulius var dog enig i, at denne taktik ikke var optimal og han fik bedre styr på sit tidsforbrug – dog med enkelte tilbagefald til bullet-stilen. Paulius har en unik spillestil, men mangler et sundt åbningsrepertoire. Når der kommer styr på den del, er vi sikre på, at hans sande spillestyrke vil vise sig og ratingtallet vil stige.

 

 

Paulius Meskenas.


Ingrid 3 point: Ingrid har det seneste år vundet en masse rating, og har skulle stabilisere sig på et nyt og højere niveau. Modstanderne falder ikke længere for billige tricks, så der er brug for at arbejde med forståelse af åbninger og planer. Ingrid er blevet mere hårdhudet og lader sig ikke længere i samme grad gå på af modgang og tab af rating, men fokuserer i stedet på at blive bedre. De tre point var i underkanten, men vi tror på at Ingrid vender stærkt tilbage.

 

Ingrid Elmer Nielsen Refs.


Philip 4½ point: Den absolutte topscorer på ratingfronten i den danske delegation. Han startede turneringen med en overbevisende sejr mod en stærk mesterspiller, men herefter var det lidt ned af bakke. Philip havde problemer med, at han rykkede for hurtigt, og derfor ikke fik regnet til bunds i varianterne. Dette fik han dog korrigeret i de sidste runder, hvilket ellers kan være svært for en flow-spiller som Philip. Det gav dog pote og han sluttede flot af med 3 point i de sidste fire runder. Philip har en rigtig god hukommelse og har suget til sig af læring hernede. Mesterspillertitlen må være næste mål for Philip, og med en koncentreret indsats går der ikke længe før den er i hus.

 

Philip Uhre Knudsen.


Noah 4 point: Noah har gennemgået en stor skaklig udvikling på denne tur. Han har lært at spille hovedvarianter, han lykkedes med at slå en stærk hollænder, og han mødte den senere turneringsvinder. Når han ikke sad ved brættet hoppede han rundt som et tigerdyr, og spredte god stemning. Noah skal arbejde videre med sine åbningsvarianter og løse en masse taktiske opgaver, herefter vil ratingtallet banke opad.

 

Noah Krug Wahlgreen.


Jeppe 4 point: Jeppe havde netop fuldt fortjent indkasseret den ærefulde mesterspillertitel inden turen gik til Bratislava. Til EM er der dog ingen lette kampe og Jeppe kom hurtigt på hårdt arbejde. Derudover synes vi, at det gik en anelse hurtigt med at fyre trækkene af, så ærgerlige fejl kostede flere hele og halve point. Jeppe viste dog ægte mesterspillerstyrke, da han efter 4 nederlag i streg hev sig op til at vinde de sidste to partier i turneringen. Turneringen har kostet lidt på ratingkontoen, men der er ingen tvivl om at Jeppe snart er tilbage som mesterspiller og vi tror ikke han ser sig tilbage herefter.

 

Jeppe Hald Falkesgaard.


Karl Emil 3 point: Karl Emil fik en hård start på turneringen, hvor han i de første to runder måtte op mod to mesterspillere – og ovenikøbet havde han sort i begge partier. Der kom dog rigtig godt styr på dragevarianten, så den er klar til at spy ild og skaffe mange point i fremtiden. Det blev kun til 3 point denne gang, og Karl Emil fik aldrig rigtig vist, hvor god en spiller han er blevet. Undervejs i turneringen holdt han dog humøret højt og var stort set altid at se med et stort smil på læben.

 

Karl Emil Elmer Nielsen Refs.

 

Vitus 5 point: Vitus kom fantastisk fra start og lagde ud med 4/5 point. I de første partier spillede Vitus dog for hurtigt, men det fik han straks korrigeret, hvorefter spillestyrken også blev hævet. Selvom det ikke blev til ligeså mange point i slutningen af turneringen, imponerede Vitus med flot variantberegning og sikker gevinstføring. Når Vitus først får styr på det positionelle og får mere erfaring i at spille mod stærkere spillere, vil ratingkurven stige stødt.

 

 

 Vitus Bondo Medhus.  

 

 

GM Mads Andersen og FM Marie Frank har været populære delegationsledere og trænere for de unge danske talenter i Bratislava. 

 

 

 

Link til live: http://www.eycc2019.eu/games/live-coverage/

 

Link til danske resultater på Chess-results: HER

 

Link til hjemmesiden for EM: http://www.eycc2019.eu/

 

På Dansk Ungdomsskak på Facebook er der løbende blevet opdateret under turneringen. Se mere: HER

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Division 2019-2020

Kommende begivenheder

 Odense Mesterskabet 2019

 Odense Mesterskabet 2019

 Ungdoms DM 2019

senior dm_hurtig_2019

 Hillerød Skakklub 110 år

Afsluttede begivenheder

 DM i Skak 2019

 politiken cup

 20banner

 Fredericia Chess 2019

ccc2019

 DanPumps 2018

 horsens lang

 Hurtig DM Senior

 

Øvrigt

 chess house

dsus 50aar_banner

Dansk SkakDommerforening

 reklamebanner-dsu

 skoleskak

www.skak.dk    -    Dansk Skak Union    -    Copyright © 2012. All Rights Reserved

Network Media Hjemmeside fra
Network Media