Artikler

Senior DM 2019 spilles på Saxild Strand

Oprettet: Onsdag, 16 januar 2019 09:22
Skrevet af Thomas Vestergaard

Årets spillested for Senior DM bliver rekreations-, ferie- og kursuscentret Saxild Strand ved Odder cirka 25 km fra Aarhus. Turneringen spilles over 7. runder fra mandag den 11. februar til søndag den 17. februar. Turneringen arrangeres af Dansk Skak Union og Chess House i samarbejde med 6. Hovedkreds.

 

Spillestedet er ejet af FO i Aarhus og er bygget op omkring det gamle badehotel i Saxild lige ud til en af Østjyllands bedste strande. Under turneringen har arrangørerne reserveret hele centret, så der er garanti for ro og god atmosfære i afslappende omgivelser.

 

Arrangørerne har sikret en fordelagtig pris for overnatning på bare 550,- kr. pr dag incl. fuld forplejning samt kaffe/te/vand ad libitum under partierne.

 

saxild strand

Rekreations-, ferie- og kursuscentret Saxild Strand.


Der spillers i to klasser, 65+ og 50+, og toppræmierne er igen i år et pænt rejsetilskud til Senior EM eller Senior VM. Førstepladsen i hver gruppe får et rejsetilskud på 4.000,- kr, andenpladsen 2.000,- kr.

 

Se hele turneringsinvitationen her: turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25562

Spillestedet: www.saxild-strand.dk

 

Senior-DM-logo 800_169